Det sidste afsnit er for længst rullet over skærmen hos de fleste og hvis det ikke var fordi jeg havde været optaget af at være i Afrika i mellemtiden, havde jeg også gerne knyttet en kommentar lidt tidligere. Det er programmet “Følg Mig”, som jeg har været med i, det handler om. Siden kort før jul er der hver søndag blevet udgivet et nyt afsnit af serien på TV2-play, men nu er det altså slut for denne omgang.
Jeg ved egentlig ikke rigtigt hvad jeg havde regnet med, i forhold til dét program, men taget i betragtning hvor populært det angiveligt har været, så har jeg hørt ufatteligt lidt til det. Bevares, enkelte har skrevet til mig og anerkendt mig for min medvirken i programmet, men ikke én eneste har haglet mig ned, sådan som jeg ellers havde frygtet.
I ved, når jeg skriver herinde på bloggen, så føler jeg mig oftest ganske sikker i min sag – eller også ved jeg det i alle tilfælde godt de gange jeg begiver mig ud på usikker grund og stiller mig på mål for andres nogle gange lidt skarpe holdninger til ting jeg – nogle gange også skarpt – udtaler mig om. Jeg føler at jeg kender jer der læser med og jeg har en fornemmelse af, at I har det på samme måde med mig – at I føler at I kender mig. (Som I jo også gør, et langt stykke hen ad vejen). Det gør mig tryg at vide, at vi på én eller anden måde har en gensidig forståelse af hinanden herinde og jeg elsker den samhørighed jeg føler med mange af jer, som er søde til at kommentere på mine indlæg.
I stik modsætning til hvordan jeg har det med de mange “fremmede”, som har haft muligheden for at streame “Følg Mig” – uden at have haft den fjerneste idé om, hvem jeg er. Det har mildest talt gjort mig temmeligt nervøs. Ikke fordi jeg er bange for fremmede eller fordi jeg ikke føler mig god nok til at lade andre følge med i mit liv – så var jeg jo aldrig blevet blogger, first place. Men fordi jeg ikke har haft den fjerneste redaktionsret på programmet, hvilket essentielt betyder, at TV2 kunne have klippet alt jeg sagde synder og sammen, for at få mig til at fremstå lige akkurat som de selv gerne ville.
Det har de i midlertid ikke gjort og jeg må sige, at min frygt for at blive fremstillet – eller opfattet – som en hel anden end dén jeg er, er blevet gjort ret meget til skamme.
Det eneste lille bitte jeg selv har at sætte på min medvirken i programmet er, at det måske godt kunne virke som om jeg har liiidt ondt af mit selv i de første par afsnit jeg er med i (2 og 4). Som jeg altså ikke har – tværtimod! Heldigvis synes jeg at jeg kommer ret godt igen i det sjette og sidste afsnit i serien, så på dén måde slutter jeg ligesom af på et højdepunkt 😉 Måske er det bare mig, der har dén opfattelse, men i hvert fald er faktum at jeg ikke har fået en eneste negativ kommentar med mig på vejen endnu og dét gør mig glad. Det gør også, at jeg – da produktionsholdet spurgte om jeg kunne være interesseret i at deltage i en eventuel sæson 2 – ikke var sen til at sige ja tak.
Det var skide sjovt at optage serien og jeg synes det er enormt interessant at blive stillet nogle af de spørgsmål, som muligvis måtte være oplagte for andre, men som jeg ikke tænker det fjerneste over i min dagligdag. Det har givet god anledning til refleksion og så synes jeg faktisk helt oprigtigt at det er virkeligt spændende at se, hvor forskelligt vi “influencere” lever, til trods for vores fælles titel. Nårh ja og så skal det da sådan set heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg drømmer om at tage filmholdet med på én af mine velgørenhedsture ud i verden, for at vise verden (eller altså, danskerne) at vi “influencere” faktisk godt kan favne meget, meget bredt og at det ikke altsammen handler om champagne og navlepilleri, som jeg tror er en fordom hos mange.
Indtil nu har serien udelukkende været sendt på TV2-Play, men fra næste mandag d.18.februar vil man altså også kunne finde den i fjernsynet, hvis man har TV2 Zulu i sin tv-pakke 🙂 Det giver mig selvklart lidt ekstra kriller i maven, men min mavefornemmelse er god og jeg krydser fingre for at det bliver en stor succes! Jeg mener – drømmen om mig og et filmhold og en mission om at hjælpe verdens mest udsatte mennesker i et program om hvad “influencers” render og laver? Dét gad jeg eddermamer godt kunne blive til en realitet i den næste sæson!