Jeg skal gerne være ærlig og sige, at jeg til en begyndelse synes det var en lille smule åndssvagt, det der foregår på Instagram i de her dage. #10yearschallenge som går ud på at man deler to billeder af sig selv, med 10 års mellemrum. I udgangspunktet er det egentlig en meget sjov udfordring, synes jeg, men da jeg havde set de første 10 og ikke én havde forandret sig synderligt, blev jeg ærgelig. Eller misundelig. Eller, jeg havde i hvert fald ikke lyst til selv at deltage. For jeg har ændret mig. Både på det personlige plan – hvor det heldigvis primært er til det bedre – og på mit udseende. Mit udseende, som jeg faktisk er rigtigt glad for. Ikke fordi jeg som sådan render og har optur over mig selv og den måde jeg ser ud på, men det er jo netop dét, der er med det. Det er bare en måde at se ud på. Og min måde, har altså ændret sig. Jeg har fået mange flere grå hår (jeg havde også et par stykker for 10 år siden) og mit ansigt bærer tydeligt præg af at være blevet ældre. For slet ikke at tale om min krop. Shit, mand. I ved jo (hvis ikke det er første gang I besøger mig her) at særligt min mave virkelig ikke er, hvad den var engang.
Jeg ville dumpe #10yearschallenge med et brag, hvis det handler om at ligne sig selv, sådan som alle de andre jeg har set, gør det. Alligevel gik det her til morgen op for mig, at jeg gerne vil være med.
Fordi det er 2019 og dét betyder at jeg med lidt fortolkningsret kan bruge alle de billeder jeg har fra 2009. Og mine damer, 2009 var eddermamer et godt år, for mig!
Udover at jeg havde et usædvanligt stramt maveskind og ditto langt hår (som jeg yndede at slangekrølle, gys!), var 2009 for eksempel året hvor jeg blev færdiguddannet jordemoder. Jeg flyttede til København (hvor det i øvrigt viste sig, at man har ret gode kort på hånden for at finde sig et værelse, når man er en jordemoder fra Sønderjylland) og fik job på Danmarks største (og travleste) fødested på Hvidovre Hospital. Og så blev jeg sgu også lige Miss Danmark og rejste til både Hong Kong og Kina for at repræsentere vores land under dét der blev blandt mit livs største, men absolut også mærkeligste oplevelser.
Det var også i 2009 at jeg købte min første “rigtige” cykel – sådan én som hverken er brugt eller fra Kvickly. Og så købte jeg sgu også, efter et halvt år i København, en lille andelslejlighed på Vesterbro. Egentlig var det min plan, at jeg skulle holde single-hybel i dén lejlighed i de to år det ville tage mig at oparbejde nok erfaring til at komme i betragtning til at komme ud i verden sammen med Læger Uden Grænser, men fordi jeg hen mod slutningen af 2009 mødte ham, der sidenhen blev far til mine børn, ja, så gik det altså lidt anderledes.
Der var knald på i 2009 og jeg fatter simpelthen ikke, hvor tiden er blevet af. Jeg fatter i hvert fald næsten ikke, at jeg har været jordemoder i 10 år…
10 år, Niller. Det stikker altså de syv, by far.