Det er egentlig ikke noget jeg skænker den store tankevirksomhed i hverdagen, men da Morten fra DR, her til formiddag ringede og spurgte om ikke jeg kunne tænke mig at komme en tur i Aftenshowet og snakke om børns indtag af sukker, som tilsyneladende er alt for højt for de fleste, slog det mig alligevel at der godt nok er sket noget af et skred for mig og min holdning til (mine) børns sukkerindtag i løbet af min karriere som nogens mor.
Der var slet ingen tvivl, da jeg fødte Jens; han skulle kun have det bedste i verden og dén slags indebar selvfølgelig ikke så meget som et gram raffineret sukker. Selv til hans allerførste fødselsdag, fik han ingen sukker og ingen kage, fordi jeg simpelthen syntes det var for åndssvagt at give sådan noget lort til mit lille barn. Han fik i stedet flødeskum rørt op med lidt vanillepulver og masser af frisk frugt, hvilket han i øvrigt, så vidt jeg husker, var helt fint tilfreds med.
Som tiden gik, fik han selvfølgelig lov til at få både kage, is og en lille smule slik, og da han var omtrent 4 år, fik han for første gang lov til at smage en sodavand.
… Og så sidder jeg så her, to-tre år senere med to børn i favnen, hvoraf den yngste, som spiser slik hver eneste fredag og for længst har fået lov til at smage en sodavand, altså først fylder fire om nogle måneder.
Altsammen fordi jeg er så usandsynligt meget mere afslappet omkring mine børns sukkerindtag. Selvfølgelig får de hverken slik, sodavand, is eller kage hver dag, men de må altså gerne få en pålægschokolademad, selvom det er onsdag, en kanelsnegl til morgenmaden på en søndag og en sodavand, når vi skal i biffen eller er ude til forskellige arrangementer. Eller som forleden, hvor vi skulle vaske bil og vi – udelukkende fordi jeg syntes det var hyggeligt – blev siddende i bilen og delte en pose skumbananer, imens de store børster hvirvlede rundt i vaskehallen udenfor bilens ruder.
Det vigtigste for mig er ikke længere hvor lidt eller hvor meget sukker mine børn får, men mere, at der altid skal være plads til ordentlig mad også. Ordentlig og varieret mad fyldt med grøntsager, som mine børn i øvrigt er ret gode til at spise. Og lige præcis dét tror jeg faktisk er blevet meget symptomatisk for hele mit moderskab; at jeg er blevet væsentligt mere afslappet med årene. Jeg forsøger at leve godt, hyggeligt og sjovt sammen med mine børn, hvor den sunde fornuft og lidt prioritering hist og pist altså gør, at vi ikke holder os de store forbud. Og ved I hvad? Det er simpelthen så dejligt! Det er så dejligt at kunne slappe af og at have dén mindre ting at stresse over. Det er i hvert fald sådan det føles for mig.
Jeg er gudhjælpemig endda er begyndt at lade mine børn få sukker på deres havregryn om morgenen af og til. Noget nogen af jer måske hovedrystende tænker: “hvorfor i alverden har de ikke altid fået sukker på deres havregryn?” om, imens andre nok nærmere tænker “hvad er det dog for en redelighed, at fodre sine børn med raffineret sukker – og så om morgenen!?” – og det er netop dét, der er min pointe. At det for mig ikke nødvendigvis handler om at gøre “det rigtige”, men om at lytte efter min mavefornemmelse og min sunde fornuft, som fortæller mig, at mine børn skal have noget ordentligt at spise – og hvis de får det, så kan der altså snildt også være plads til lidt sukker også. Også selvom de nogle dage helt klart spiser mere end sundhedsstyrelsens anbefalinger om max 30 gram. Ligesom jeg i øvrigt også gør selv.
Nå, men altså, Morten fra DR ringede en times tid senere og sagde, at de ville “gå en anden vej” imens han takkede for min tid og jeg har netop siddet og set programmet på min telefon og jeg sidder nu tilbage og ærgrer mig lidt over, at de i øvrigt garanteret helt fantastiske forældrerepræsentanter, Camilla Ottesen og Joakim Knop, der endte i studiet for at snakke om emnet, tilsyneladende begge to var temmeligt sukkerforskrækkede. Ikke at der er noget i vejen med at være dét – det synes mange sikkert også at jeg er – men jeg synes nu alligevel det er lidt ærgeligt, hvis vi skal til at stigmatisere hinanden, ud fra noget så ligegyldigt som sukkerpolitik (eller mangel på samme). For selvfølgelig er det fornuftigt og godt at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, men ro på…
Bevares, skyd mig bare, hvis I har lyst, men jeg synes faktisk det er helt okay med lidt slik til både børn og voksne. Både om fredagen og alle mulige andre dage, hvis man lige får lyst. Alt med måde, ik’?