Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Man siger at børn i to-års-alderen er trodsige. “Terrible twos” på engelsk. Og bevares, det kan da også godt være at de er dét, men det er jo INTET at sammenligne med den tilstand de søde små engle møder, når de bliver threenagers. Jøsses, altså!

Efter en lang og trættende (sidstnævnte nok mest for mig) putteseance, hvor jeg har haft rigeligt med tid til at sidde på et mørkt værelse og tænke livet over livet som (småbørns)mor, har det i alle tilfælde slået mig, at min yngste lige for tiden er helt særligt… ahem… selvstændigt tænkende.

Jeg tænker nu, om jeg mon er alene om at have opfostret sådan en lille (vildt nuttet og i øvrigt enormt elskværdig, hvis nogen skulle være i tvivl) anarkist, eller om der er nogen af jer, der kan nikke genkendende til nedenstående bekendelser fra en threenager.

Threenagers

En threenagers bekendelser

“Jeg bestemmer over mig selv!!!” når jeg beder barnet om at vaske hænder efter toiletbesøg.

“Jeg sagde at du IKKE måtte skære i min lasagne!!!” råbt med fråde om munden og vildskab i øjnene, halvandet sekund efter at jeg er blevet bedt om at skære lasagnen ud.

“…!!!…” når vi skal ud af døren og barnet drillende gemmer sig under sin seng, for at slippe for selv at tage overtøj på. (Og for at teste moderens tålmodighed, føles det som om).

“Jeg kan godt SELV!” når jeg forsøger at hjælpe med at give de støvler på, som barnet lige har grædt over at de var såååååå svære at tage på.

“JEG ville jo børste tænder først!” efter at have gemt sig, imens jeg har børstet halvdelen af storebrors tænder.

“Slik!” når jeg spørger hvad han helst vil have til aftensmad. “… Og is!”

“Jeg HADER spaghetti” når jeg siger at slik og is ikke er en mulighed – hvorefter barnet med største naturlighed skovler tre portioner lige ned i løgnhalsen.

“I dag er det mig der cykler med dig” med et henkastet blik på min turkisblåt cykel med to hjul, tårnhøj sadel og verdens mindste (til mig) Jepp-sæde. Well, bare nej.

“Jeg kan OVERHOVEDET IKKE bære så meget!” når jeg beder ham om at tage sin tallerken ud fra bordet, efter aftensmaden.

“Mor er den sødeste mor i verden” som han ofte siger om aftenen, lige inden vi siger godnat. Okay, og når har har fået slik, selvfølgelig. Han er trods alt threenager i fuldt flor!