Der var meget jeg snildt kunne regne ud, men én af de uforudsete udfordringer ved at blive skilt, har til min store overraskelse været at jeg aldrig har nogen, der liiige kan knipse et billede af mig derhjemme, når jeg bliver tilpas træt i selfiearmen. Det er selvfølgelig ikke fordi Thomas rendte og tog billeder af mig hele tiden, men det skete trods alt i ny og næ.
Som de hurtige måske allerede har bemærket, så har jeg derfor gjort mig et par nye tiltag. Nummer ét: jeg har sat et full-size-spejl op i mit soveværelse, så jeg slet og ret kan tage fuld-figur-billeder af mig selv, lige akkurat når det passer mig. Dén slags falder naturligvis oftest sammen med, at jeg har noget tøj på, som jeg gerne vil vise frem, som forleden, hvor jeg på instagram tippede om en fantastisk rød kjole på udsalg til bare 79 kroner! Nummer to: Jeg har allieret mig med den sødeste fotograf, Kristina, som altså af og til render mig i hælene og tager nogle billeder af mig og dét jeg foretager mig. Egentlig var jeg lidt luren på hele fotograf-idéen, men efter at have mødt Kristina, er jeg aldeles omvendt til at synes, at det er verdens bedste idé. Hun er nemlig ikke bare smadderdygtig, men hun er også sød til både at fortælle mig når jeg gør noget hun synes fungerer og når jeg skal huske lige at trække dunken ind Sidstnævnte virker måske fjollet, men det er simpelthen så irriterende at have skudt en hel billedserie for så at opdage, at man ligner en gravid i uge 23 på dem allesammen, så jeg synes det er ret vigtigt at have én som godt tør sige, hvis jeg lige skal stramme an. I ved, den type som også tør sige, hvis man har noget mellem tænderne, ik’? Det er så vigtigt!
I sidste uge – på årets vistnok hidtil eneste solskinsdag – tog vi en tur i Botanisk have, som der blandt andet kom følgende billeder ud af:
Jeg ville så gerne give jer et link til jakken, som er fra Sofie Schnoor og som jeg elsker så højt fordi den både er blød og varm og flot, men det ser simpelthen ud til at den er udsolgt alle steder online. Til gengæld har jeg fundet én fra Mango, som kun koster en tredjedel og som er (næsten) ligeså fin. Den kan I finde HER (reklamelink).
Det var så skønt at rende rundt i Botanisk Have (som jeg knuselsker!) med en kaffe og solskin i ansigtet, indtil frosten gjorde sit indtog på os og vi gik indenfor i de store drivhuse (som i virkelighedener den primære årsag til at jeg elsker Botanisk Have lidt højere end andre gode parker).
Indenfor er der – især i solskin – rigeligt varmt til at tage jakken af og det føles mest af alt som en kæmpe vitaminindsprøjtning at komme derind og trække vejret sammen med planterne. Det føles i et kort øjeblik faktisk næsten som at være på ferie!
Min kjole, som jeg er blevet svært begejstret for, fordi den kan styles op og ned med både sneaks, støvler og stiletter, kan købes HER (reklamelink). Jeg har den i medium og skulle helt klart have haft den i small, men jeg tror egentlig den er meget almindelig i størrelsen. Det er vist mest bare noget med, at jeg endnu ikke helt har vænnet mig til at min krop er blevet lidt mindre end jeg ellers har været vant til de seneste år, hvorfor jeg konsekvent får købt tøj, der er lidt for stort, men det må vi hellere snakke om en anden gang.
Alle billeder i indlægget er taget af Kristina Christiansen.