Aldrig har jeg set så mange realitystjerner samlet på ét sted, som i aftes da jeg indfandt mig til den store finalefest på A-bar i indre København. Det blev – fuldstændigt som forventet – en aften hvor jeg stort set på intet tidspunkt følte, at jeg passede ind i selskabet. Det blev det dog heldigvis ikke mindre sjovt af, omend – i momenter – temmeligt akavet, hvor jeg har forsøgt mig med at lave en top 10 over akavede øjeblikke til gårsdagens fest.
Da jeg, fuldstændigt skråsikker på mig selv, vadede igennem en kødrand af mennesker for at kramme på Philip. Vi er jo nærmest buddies, efter jeg skrev et indlæg om ham, tænkte jeg.
… Og da jeg, da han endelig genkendte mig og åbnede labberne til en krammer, sprang op på ham, som en panda på et tykstammet træ.
Da jeg satte mig ned ved et bord fyldt med drenge og spurgte dem om de ville se et party-trick, for bare at begynde at tromme på bordet med fingrene. Godtnok på en ret sej måde, men alligevel. Jeg trommede på bordet.
… Og da én af dem sagde, at jeg vel nok gav et godt håndjob. Og jeg dermed blev nødt til at gå straight away.
Da jeg besluttede mig for at det selvfølgelig var en god idé at hoppe ud på det bugnende dansegulv, da Johnny Deluxe, som jo havde deres storhedstid da jeg gik i gymnasiet, spillede klokken halv to og min promille efterhånden var i den pæne ende af richterskalaen. Som nærmest den eneste over 21 år, vel at mærke.
… Og da jeg pludselig fandt mig selv kampsvedende på anden række, imens jeg skrålede med på de sange jeg ikke kunne teksten på og vitterligt troede at bandet da måtte synes at jeg var en lille laber voksen-én, selvom jeg godt ved nu, at jeg i bedste tilfælde har lignet en blanding imellem Amy Winehouse på en dårlig dag og et trafikuheld.
… Eller da jeg efter koncerten opdagede at jeg havde tabt min lille blomstrede jakke på dansegulvet, som jeg selvfølgelig skulle finde. Kravlende rundt på alle fire. Blandt hundredevis af ungpigeben og alt for store drengesneakers, som trampede derudaf til “cocktailkort”.
Da jeg på burgerbaren, hvor jeg selvfølgelig var gået til i bare arme, pludselig mistede min bestilling imens jeg var på toilettet.
… Og da jeg i min søgen efter min bestilling pludselig så en pige iført en jakke magen til min, med kravestykket ned mod bagdelen og det gik op for mig at 1) det var min jakke og 2) at det var Caroline fra Paradise Hotel, der havde den på.
… Eller da jeg konfronterede hende ved at spørge hvor hendes flotte jakke var fra og hun undskyldende gav mig den tilbage, alt imens jeg prøvede at overbevise hende om, at det da ikke var spor pinligt og at jeg bare var glad for at have fået min jakke igen. Min fine blomstrede jakke, som det er lige før, at jeg hellere bare ville have vinket farvel til, frem for at ydmyge den temmeligt udskældte Caroline på dén måde. Lige før…
