Der var overhovedet ingen tvivl at spore, da jeg for nogle måneder siden blev spurgt om ikke jeg kunne tænke mig at gøre lidt reklame for det nye Paw Patrol-legetøj, fordi jeg af bitter erfaring har opdaget, hvor vigtigt den slags åbenbart er i husholdningen hjemme hos os.
Sagen er nemlig den at jeg også sidste år blev spurgt om ikke jeg ville reklamere lidt for legetøjet, til hvilket jeg dengang takkede nej, fordi jeg måske ikke syntes det lige var “dén” type legetøj jeg ville give mine drenge – og da slet ikke vise frem her på bloggen. I mit kvindeunivers. Sidenhen blev det jul og uanset hvilken legetøjsbutik jeg tog mine drenge med ind i, så var det tydeligt for enhver: Peter, min yngste, ønskede sig Paw Patrol. Og kun Paw Patrol.
Kæft, hvor følte jeg mig som en idiot, altså. Der havde jeg rigtigt været for “fin” på den og troet at “den slags” ikke passede ind i mit lille blogunivers og så skulle det i virkeligheden vise sig at være det noget nær det bedste legetøj jeg nogensinde har investeret i til min yngste. For ja, gu har jeg investeret og samlingen er efterhånden ved at være komplet, med både Sky, Zuma, Chase (og Super Spy Chase – det er åbenbart vigtigt at kende forskel), Marshall, Rocky og Rubble – og nu også Robohund, som følger med Air Patrolleren, som altså er dén nærværende indlæg har til formål at promovere.
Air Patrolleren er nemlig seneste skud på Paw Patrolstammen og jeg er pjattet med den. Den er robust ligesom de mindre biler, som hundene kan køre rundt i, der er masser af mulighed for putte ind, tage ud, åbne, lukke, dreje, løfte, køre, flyve-halløj og så siger den en faktisk-ikke-så-irriterende lyd, som noget legetøj ellers har det med at gøre.
Allerede da drengene pakkede den ud, var de vilde med den og selvom jeg faktisk havde regnet med, at Jens, min ældste, ville blive en lille smule skuffet over at få en pakke Paw Patrol stukket i hånden, så skal jeg lige love for at min mistanke blev gjort til skamme, da begge mine drenge legede som havde de aldrig prøvet andet.
Jeg synes faktisk det er ret genialt, det her Paw Patrol, også sådan set fra mit voksenperspektiv. Begge mine børn blev i første omgang introduceret til det via TV, hvor hundepatruljen altid er på vagt overfor farer; de er gode til at være venner og løser altid alle konflikter og uhensigtsmæssige situationer med et high-five og et vuf og jeg klapper i fingrene over, at børnene kan se noget der er så pædagogisk korrekt, uden det bliver kedeligt. Alle hundene er helte og de er det på den sødeste, mest ordentlige måde og derfor giver det altså også anledning til nogle rigtigt gode lege, når figurerne bliver overført fra tv til fysisk form.
Den offline Paw Patrol-leg er, i hvert fald hjemme hos os, altid i en virkeligt pæn tone, hvor drengene – som oftest, de er trods alt ikke engle, men børn – er gode til at lytte til og respektere hinanden, fordi de træder i karakter som de “rigtige” Paw Patrol. Og dét kan mit moderhjerte eddermamer godt lide; legetøj der på én eller anden måde er med til at lære mine børn at være søde overfor hinanden (og alle andre, selvfølgelig) og som “opfordrer” dem til at hjælpe til hvor de kan, dét holder hundrede i min bog! Og når det gør det, så hører det selvfølgelig også hjemme lige her, på mit domæne, hvor jeg ellers gik og troede at jeg var færdig med at reklamere for legetøj, men sådan kan man jo hurtigt blive klogere på sig selv, ik’? Vi er alle i alle tilfælde begejstrede for Paw Patrol hjemme hos os – både børn og nu også voksne.