Gratis fragt ved køb over 499 DKK

skaermbillede-2017-04-28-kl-14-46-39

fleggaard

Hvis I trænger til et godt grin, så er I kommet til helt rette sted. Jeg har nemlig fået fingrene i det allerførste afsnit af Fleggaards nyest skud på reklamestammen og jeg er bogstaveligt talt ved at falde ned af stolen af grin over den. Okay, jeg har det som regel også med at grine både højlydt og længe når Casper Christensen toner ind over skærmen, men der er alligevel noget særligt skægt ved denne her, selvom jeg faktisk skal være ærligt og sige, at jeg var en lille smule skeptisk over om lige netop han, Casper Christensen, skulle kunne gøre god reklame for “min” grænsehandel, men ikke desto mindre, så lader det til, at min skepsis er blevet gjort totalt til skamme!

Noget af det allerbedste, synes jeg, når det kommer til reklamer, er når en virksomhed tør at tænke ud af boksen. Når de ikke nødvendigvis tager sig selv alt for seriøst og når de tager den lige til – eller lige over grænsen, so to speak.

I det første afsnit, som altså netop i dag er gået i luften, hyres Casper Christensen som ny ambassadør for Fleggaard, som han – udelukkende fordi han gerne vil have en ny swimming pool – har sagt ja tak til. Han er fløjtende ligeglad med Fleggaard, kan ikke sige navnet rigtigt og har tydeligvis ikke forstået hvilken virksomhed det er. Han indgår altså i samarbejde udelukkende for pengenes skyld og jeg er ved at dø af grin over det!!

Jeg synes simpelthen det er så knivskarpt set, at Casper Christensen med sin snobbede og nærmest hovmodige attitude når han itræder rollen som sig selv, skal være ambassadør for Fleggaard som han – uden jeg kan røbe for meget for næste uges afsnit, som jeg allerede har fået lov til at se – altså ikke udelukkende taler pænt om virksomheden. Tværtimod. Det er så skarpt, så sejt og så modigt, altså. Og så er det passe pisseskægt, for at sige det rent ud. I kan roligt glæde jer til næste uges afsnit!

Tænk at stole så meget på sit eget brand, at man godt tør at reklamere med, at nogen synes det er noget bras. Kæmpe high-five til Fleggaard, for alletiders reklame!

Det var alt for nu – kan I have en herlig fredag