“Skal du køre i de der sko?” Spurgte den unge fyr, med en bekymret rynke i panden. Han var min holdkammerat til dagens racerløb og altså professionel DTC-kører, som dem der kører i de rigtigt hurtige biler hedder. Frederik Schandorff hedder han, hvis nogen af jer vil have fat i gode gamle Google og se hvem jeg snakker om.
Jeg synes faktisk at jeg havde mestret disciplinen “seje, men komfortable” vældigt godt med mine sko, så ja, dem havde jeg selvfølgelig tænkt mig at køre i.
På vej ud mod banen blev jeg for alvor nervøs. Mine hænder og fødder blev iskolde og da jeg så min familie vinke fra tribunen, blev det kun værre.
“Jeg må fandme ikke køre galt, imens mine børn kigger på” var det eneste der gik igennem hovedet hovedet på mig, imens lamperne der indikerede at løbet skulle til at igang, begyndte at blinke.
Køøøøør! Så gik starten og jeg hamrede speederen i bund, åbenbart lidt hurtigere end personen i bilen foran mig, hvilket fik mig til, ligeså hurtigt som jeg havde plantet foden, at lette trykket fra speederen og sikre mig mod sammenstød. Gulddreng, som ellers lå bag mig, var anderledes cool og han tig lige en startoverhaling på fire biler inden første sving og efterlod mig på en solid sidsteplads.
“Okay, jeg skal bare følge efter de andre. Ikke sakke bagud” messede jeg for mig selv i bilen, imens jeg skiftevis stod på speeder og bremse og igen og igen måtte bremse ned for ikke at køre ind i bilen foran, af bare rædsel for, at vedkommende ikke ville se mig i en eventuel overhaling og vi ville køre sammen. Jeg så mine jublende børn vinke til mig for mit indre blik, imens jeg rev bilen hvinende rundt i svingene.
“Jeg kan godt!!” Og wruuuum, så overhalede jeg!
Jeg gjorde! I et jublende skrig og en determination om lynhurtigt også at tage bilen foran mig. Nu kører det jo!
… “Så er der pitstop” hørte jeg over kaldeanlægget og bum, så var det forbi. Min søde makker overtog bilen efter mig, bibeholdt pladsen i feltet og scorede os således en sammenlagt femteplads. En femteplads ud af syv, men en femteplads i mit allerførste racerløb – og det endda imod en række seje mennesker, som jeg mistænker for at være en hel del mere vant til racerbaner end jeg, der aldrig tidligere i mit liv har trådt mine folder sådan et sted. Yeeeees, mand!
Det var så forbistrende sjovt og hvis det ikke var fordi den slags potentielt kan være rigtigt farligt, så havde jeg med garanti fundet mig en ny hobby.
For nu holder jeg mig dog til skriveriet som min største hobby – og shopping, selvfølgelig. For eksempel overvejer jeg, om ikke jeg har fortjent en sejrskjole som denne, som ovenikøbet er nedsat med 25% + 20% resten af aftenen, hvis man bruger rabatkoden NOW20 ved checkout (reklamelink). Den ville passe umanerligt godt til min nye taske, som jeg viser frem her på bloggen i morgen.
Ha’ en dejlig aften – og nu lover jeg at jeg ikke skriver mere om det racerløb. Altså, når jeg lige har listet vinderrækkefølgen op. (Ja, jeg er stolt!).
1. Thomas Skov
2. Jimilian
3. Felix Smidt
4. Saseline
5. MIIIIIIIG!!!
6. Majbrit Watt
7. Gulddreng (som desværre udgik, da han endte i sandkassen).
Better safe than sorry – og tak fordi I stadig læser med!