Jeg bliver jo nødt til at integrere mig ordentligt, sagde han med et smil, imens han undrede sig over, hvordan alle bløde d’er og den bestemte form var fuldstændigt elimineret på den sønderjyske afart af dansk, som han ihærdigt forsøgte at lære sig.
Jeg var nok i virkeligheden ikke en særligt god læremester; i alle tilfælde ikke en særligt pædagogisk én af slagsen, for selvom jeg i virkeligheden kun sjældent – også da vi boede i sønderjylland – snakker sådan rigtigt sønderjysk, så kan jeg tydeligt høre forskel på rigtigt og forkert, ligesom jeg kan skelne de forskellige sønderjyske egne fra hinanden, når jeg hører dialekterne. Man skal have fået det ind med modermælken, siger alle. Det er ligeså meget en følelse som det er et sprog og selv de helt små nuancer gør en kæmpe forskel. Man kan ikke lære det.
Vi boede i Broager i lidt over to år, hvor Thomas, i de træsko min far gav ham i indflyttergave og som han i øvrigt har endnu, rendte rundt og øvede sig på sine nye egnsmænds dialekt og lige pludselige lykkedes det. Sgu.
I hvert fald lykkedes det så godt, at Thomas nu tilsyneladende føler sig så tryg ud i det Sønderjyske, at han til en udsolgt koncert i Aarhus, lige gav den et skud som Gulddreng. Altså, på sønderjysk, og jeg elsker det! Lad vores egnsdialekter komme tilbage, for helt ærligt, det er sgu da sejt, at kunne tale mere end bare det helt almindelige rigsdansk!
// Sønderjysk recap
Æ blive jo nøj’ te å integreje mæ årntle, so’j han mæ et smil, imens han undret sæ æue hvodan olle de bløj’ d’e å den bestemt form var fuldstænde elimineje å den synnejysk afart a det dansk’ sproch, som han ihærde forsøcht å læ’e sæ.
Æ var nok i æ virk’lehej it en særle goj læ’meste; i hve’t fald it en særle pædagogisk jen a æ slau, for selvom æ i æ virk’lehej kun sjældent – å da vi bo’j i synnejylland – snakke sånt richte synnejysk, så ka æ ty’le høje forskel o richte å forke’t, lissom æ ka skeln de forskelle synnejysk egn fra hinanden, nå æ hø e dialekte. Man ska ha et in mæ æ mojemælk, saje olle. Det æ lisså måj en fø’ls, som det æ et sproch å selv de helt små nuance gø’ en kæmpe forskel. Man ka it læ’et.
Vi bo’j i Braue i lidt æue to år, hvo Thomas, i de træ’esk man far ga ham i indflyttegau og som han i øvrigt hæ endno, rendt rundt å æu’et sæ å sin’ ny egnsmænds sialekt å lich pludsle så lykkes det. Sgu.
I hvert fald lykkes det så godt, at Thomas no tesyn’lajn føl sæ så tryg ue i det synnejysk, at han te en uso’l koncert i Aarhus lich ga’en et skuj som Gulddreng. Altså, o synnejysk, å æ elske’et! La vo’s egnsdialekte ko’m tebach, for helt ærle, det æ sgu da sejt å ku’ snak meje end bar det helt almindle rigsdansk!
Ja, æ tøs altså det æ nau så glant!