Nogle gange sker der fejl i vores sundhedsvæsen. Utilsigtede hændelser, kalder man dem og lige præcis sådan én blev kvinden der har skrevet dagens fødselsberetning desværre udsat for under fødslen af sin dreng.
Jeg tager virkelig hatten af for kvindens evne til at se positivt tilbage på sin fødselsoplevelse, til trods for det vilde forløb hun har været igennem. Virkelig.
13/12 2016 (41+0)
Vi er til tjek på sygehuset og vores lille søn har det rigtig godt i maven. Der bliver kørt CTG på baby og den ser rigtig fin ud. Der er stadig godt med fostervand og jordemoderen kan se, at der også er fosterfedt på vores baby. Jeg har haft lidt ondt i mine mavemuskler, men ellers ikke de store tegn til fødsel, dog er jeg 2 cm. Åben og har 2-3 cm. Livmoderhals tilbage. Jordemoderen laver en hindeløsning på mig, som er ret ubehagelig. Allerede her benytter jeg laboro vejrtrækning, som jeg har øvet de sidste 2 måneder. Jeg får ny tid til tjek den 18/12 2016 (41+5)
De efterfølgende dage er ret så lange synes jeg. Jeg har haft lidt menstruationssmerter, men ellers ikke tegn på fødsel, trods jeg går raske ture med min kæreste og løber rundt i stuen. Jeg er ret frustreret og nervøs for igangsættelse, men prøver at tage en dag af gangen. Beslutter mig for, at hvis der ikke er sket noget inden den 18/12 (41+5), så vil jeg gerne sættes i gang.
18/12 2016 (41+5)
Vi møder op med vores ting kl. 10 til tjek på fødegangen og håber de har en jordemoder til os, så jeg kan blive sat i gang. Jeg er stadig 2 cm. åben og har lidt livmoderhals tilbage. Baby har det stadig godt i maven og bliver skønnet til 3900g. Jordemoderen scanner mig og siger at hovedet er nedad og der er 2 fine hjernehalvdele. Jordemoder laver en hindeløsning på mig igen og derefter bliver vi sendt hjem, men kan blive ringet op, hvis der er en jordemoder ledig senere på dagen.
Hindeløsningen giver mig kraftige plukkeveer og det er lidt hårdt at sidde ned på vej hjem i bilen. Jeg ligger med varmepude foran på maven og Søren og jeg går hjem og tager en lur.
Kl. 15 bliver vi ringet op af sygehuset, og de siger at vi gerne må komme ind, så jeg kan blive sat i gang. Jeg græder lidt og min kæreste trøster mig, for jeg er meget nervøs.
Vi bliver mødt af jordemoderen, som viser os ind på en fin fødestue med badekar og det hele. Hun spørger mig om jeg er sikker på, at jeg gerne vil sættes i gang, da det jo er mit eget valg og at det godt kan vente et par dage, hvis jeg vil se tiden an, men vi føler at vi har taget beslutningen. Hun undersøger mig – 3 cm. og ingen livmoderhals, så hindeløsningen har alligevel gjort lidt.
Jeg får klyx.
Kl. 17 tager jordemoderen fostervandet og det er helt fint og klart. Det føles vildt mærkeligt! Som at tisse i bukserne, men man kan ikke stoppe det.
Vi bliver sendt på en gåtur og veerne starter meget hurtigt. For det meste skal jeg lige stoppe op og koncentrere mig. Jeg bruger laboro vejrtrækning, og det fungerer for mig, at jeg har noget at fokusere på. Jeg kan godt mærke hvis jeg starter for sent med laboro, da jeg så kommer ”skævt” ind på veen. Vi går ned og spiser aftensmad og jeg klemmer kun lige et par frikadeller ned.
Da vi kommer tilbage på fødestuen undersøger jordemoderen mig, og jeg er stadig kun 3 cm. Jdm. undrer sig lidt, da jeg har ret kraftige veer og jeg synes selv at det gør meget ondt. Jeg tænker at jeg bliver nødt til at tage mig sammen, da det jo kommer til at blive mere smertefuldt! Jeg havde allerede sagt til jordemoderen, at jeg gerne ville undgå smertestillende, men her må jeg indrømme at jeg tænkte hvad pokker jeg havde tænkt mig Jeg må ikke komme i vand endnu, da det vil kunne sætte fødslen i stå, når jeg ikke er længere i forløbet.
Jdm. vil gerne lige scanne mig, da hun synes hun mærkede en fold på babys hoved. Hun bliver i tvivl da hun scanner mig, så derfor kommer fødselslægen ind og bekræfter at det er en numse, som er nedad.
Min kæreste og jeg kigger på hinanden og bliver meget overraskede. Vi har jo fået at vide at baby havde vendt sig med hovedet nedad fra uge 35, og jeg var jo blevet scannet samme formiddag? Jordemoderen har desværre vurderet forkert af hoved og bagdel og simpelthen scannet forkert. Jeg siger med det samme, at så vil jeg gerne have kejsersnit! Jeg får en vehæmmende injektion i låret, som ikke hjælper overhovedet, så jeg takker ja til en mere. I dette øjeblik må jeg indrømme at jeg ikke tænkte på andet, end at det gjorde ondt konstant også mellem veerne.
Jdm. informere min kæreste og jeg om hvordan kejsersnittet kommer til at foregå og hun er meget støttende og forstående.
Operationsgangen er i gang med en blindtarmsoperation og en kvinde skal have kejsersnit før mig, så jeg skal vente lidt. Jeg har nu haft veer i 3 timer og de tager til i styrke, derfor kommer jeg foran i køen. På det tidspunkt bander jeg rimelig meget. Portøren kommer og henter mig og turen til operationsstuen er ikke sjov med kraftige veer. Vi bliver mødt at ca. 10 mennesker på operationsstuen og jeg starter med at kaste aftensmaden op. Jdm. fortæller mig at det er meget naturligt, nu hvor jeg har så ondt. Hun spørger om jeg føler pressetræng, men det gør jeg ikke.
De er alle så søde på operationsstuen.
Jeg skal have rygmarvbedøvelse og narkoselægen har rigtig svært ved at ligge den på mig, da jeg har veer og har svært ved at runde i ryggen. 6 gange stak han forkert og en af gangene ramte han en nerve, så det jagede ned i mit ben. Av for sa***! Jeg blev lagt ned på siden og derefter blev den lagt i første forsøg. Imens alt dette stod på, stod min kæreste lidt i hjørnet af operationsstuen og var ret skræmt og synes det var hårdt at se, at det gjorde så ondt på mig.
Snittet blev lagt, og lægerne fandt hurtigt ud af, at det var en stor baby dreng i min mave. Han sad rigtig godt fast og derfor bøvlede de i lidt tid med at få ham ud. Da han endelig kom ud, var alle meget overraskede over, at han var så stor. Han blev tjekket hurtigt på børnebordet og lidt tid efter kom han endelig op på mit bryst. Vi var så stolte og græd begge to.
Jeg blev syet sammen og efterfølgende kom vi op på opvågningen, hvor de fandt ud af, at jeg blødte ret meget, så det holdte de ekstra øje med og kom og trykkede mig på maven.
Vi kom op på stue nr. 11 på barselsgangen og her var vi indlagte i 5 dage. Lille Kalle havde det rigtig godt, men det var mig de skulle holde ekstra øje med.
Vores lille skat kom til verden den 18. December 2016 kl. 21.44, 5025g. Og 54 cm <3
Selvom det var et meget anderledes forløb end hvad jeg havde troet, så er jeg glad for oplevelsen. Det var nogle meget hårde første uger. Jeg var nyopereret og var ret bims efter at have mistet en del blod.