Det var som at få en mavepuster af kærlighed, nærvær og omsorg kastet lige i solar plexus, da jeg for et øjeblik siden lod mig glide tilbage i minderne; både om dem der var og alt det der er sket. Hvad vil jeg selv huske? Hvad vil jeg helst glemme? Og hvad skal jeg gøre med den skygge, som 81-årige Ellen, som ligger på sit dødsleje fortæller, at vi alle har?
Puha. Jeg er fyldt op. Med tårer i øjnene og følelser ud over det hele.
Det hele er afstedkommet af en artikel fra Information som I kan finde HER, hvor en journalist har fulgt en kvinde i de sidste måneder inden hendes ventede død. En meget, meget smuk artikel om livet og døden, som jeg rent faktisk tror, at jeg er blevet et bedre menneske af at have læst. Også selvom – eller måske fordi – den slutter med et billede af Ellen, efter hun er gået bort.
Kæft, det er stærkt! Tak til Ellen og til Line, som har skrevet artiklen.