Man skulle næsten tro, at de havde siddet og ventet til det helt rigtige tidspunkt med at svinge en hilsen ind over til mig; i hvert fald ramte det mig lige i hjertekuglen, da jeg i lufthavnen på vej hjem fra Nepal læste om FNs Fødevareprograms nyeste tiltag, ShareTheMeal, som de bad mig om at udbrede kendskabet til. Faktisk har jeg endnu ikke svaret på mailen og jeg får altså ikke så meget som en bøjet 10’er for at skrive nærværende indlæg, men hvis noget nogensinde har givet mening, så er det at give mad, til børn der intet har, som er lige præcis dét, der her handler om.
ShareTheMeal er en app, som man gratis kan hente til sin smartphone, med hvilken man med et enkelt klik kan give et barn et udsat sted i verden et måltid – til bare tre kroner! Eller endnu bedre, mad til en hel uge til 21 kroner.
Der findes selvfølgelig masser og masser af gode organisationer som samler penge ind til samme gode formål, men med en app som denne, bliver det bare enormt let at give en lille bitte smule, som betyder så meget. Og det gør det virkelig! Betyder meget, altså. Faktisk viser opgørelser fra FNs Fødevareprogram at lige knap 50% af alle dødsfald blandt børn under fem år, rundt om i verden, skyldes fejl- eller underernæring, så den er altså god nok; det betyder alverden for dem det kan hjælpe.
I Nepal hvor jeg var i sidste uge, mødte jeg flere familier for hvem, det ville være en kæmpe hjælp, hvis børnene kunne få garanteret bare ét måltid. De fleste familier i de landlige distrikter lever af at dyrke deres afgrøder, men fordi jorden ofte kun kan dyrkes i dele af året, er der altså temmeligt mange måneder, hvor mange af familierne ikke har tilnærmelsesvist mad nok. I de heldigt stillede familier har man måske haft ressourcer til at gemme af maden fra de perioder, hvor der har været gode afgrøder, imens man i de dårligere stillede familier, slet og ret bare må spise tilsvarende mindre. Mindre og dårligere.
De underernærede børn havde svært ved at koncentrere sig i skolen og deres familier skulle knokle ekstra hårdt, for ikke at tvinge børnene for tidligt ud på arbejdsmarkedet, som det hos rigtigt mange endte med, for at kunne brødføde alle i familien. Børnene måtte stoppe i skolen, for at kunne tjene én af de lokale rigmænd, udelukkende så de kunne få noget mad. I Nepal, hvor jeg var, er den slags børnearbejde for længst gjort ulovligt fra regeringens side, men i de små fattige landsbyer er det desværre, i følge flere af dem jeg snakkede med, stadig en realitet, fordi familierne ikke kan se anden udvej. Især de familier, som var blevet hårdt ramt af jordskælvet i 2015, var mulighederne svære at få øje på.
Sult og underernæring kan opstå af så mange årsager; mange steder er det nærmest et grundvilkår, imens det andre steder opstår som følge af naturkatastrofer eller krige, som vi i høj grad ser det i Syrien i denne tid og jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på det. Og jeg skal slet, slet ikke holde ud at tænke på, at jeg svinger den ene overprized latte over disken efter den anden, imens børn rundt om i verden intet har.
Det var ét af de helt store følelsesmæssige spørgsmål for mig, da jeg var afsted, hvordan pokker jeg skulle håndtere mit (over)forbrug, når nu jeg vidste at jeg med ganske få midler, ville kunne forandre livet hos familier som min egen, rundt om i verden. Jeg havde en drøm om, at blive sådan én der lever på en sten og giver alt hvad man har, men jeg vidste også godt, at min drøm aldrig ville blive en realitet; eller i hvert fald aldrig, lige nu. Jeg bruger meget og selvom mit samaritanerhjerte gerne vil lade være, så tror jeg simpelthen ikke at jeg, som mit liv ser ud nu, kommer til at gå (særligt meget) på kompromis med min egen hverdag med mand, børn og veninder, til fordel for verdens problematikker.
Til gengæld vil jeg gerne gøre noget andet. Jeg har nemlig – via ShareTheMeal – oprettet mit eget lille team, hvor jeg, hver eneste gang jeg bestiller mad eller drikkevarer, smide et måltid ud i verden og sjældent har noget givet så meget mening for mig. For om min kaffe koster 42 eller 45 kroner gør ærligt talt ikke den store forskel for mig, til gengæld kan jeg drikke den med lidt bedre samvittighed, når jeg giver til verden imens.
Samtidig vil jeg selvfølgelig, med dette indlæg, gerne opfordre jer til det samme. I kan enten finde app’en via hjemmesiden HER eller finde den under “sharethemeal” i appstore. Man skal, i appen, kun indtaste sine kreditkortoplysninger én gang, hvorefter det altså bliver så enkelt som et klik, at give ét (eller flere) måltider væk; og hvis I har lyst, så stik ind og vær med på #TeamCana, så kan vi samle en masse måltider sammen i vores lille fællesskab. Det er et varmt skud karma lige i hjertekulen. Og helt ærligt, tre kroner, dét har vi vist allesammen.