Gratis fragt ved køb over 499 DKK

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

annonce

Da jeg endnu engang blev spurgt om ikke jeg ville lave noget larm omkring Son of a Tailor, var jeg ikke et sekund i tvivl. Selvom herremode ikke er min spidskompetence og selvom den slags ikke rammer min blog mere end højest et par gange om året, så vil jeg rigtigt gerne slå et slag for Son of a Tailor, som er skræddersyede t-shirts til mænd. I overvældende god kvalitet, endda. Jeg gav en t-shirt til Thomas sidste år og jeg er virkelig imponeret over kvaliteten. Han har skambrugt den, jeg har skamvasket den og den står stadig snorlige og lækkert – og fordi jeg selv har “designet” den, synes jeg naturligvis at den er blandt de mest klædelige t-shirts en mand kan iføre sig.

Der findes et væld af muligheder, men dét jeg i virkeligheden vil slå det største slag for i dag, er deres gaveæsker, som er nogle fine små æsker, i hvilken der ligger et gavekort til en t-shirt og et målebånd. Det føles og ser en lille smule feinschmecker-agtigt ud og jeg er vild med det. Især fordi en t-shirt – eller et gavebevis til én – ikke koster mere end 396.- inklusiv fri levering, som jeg altså synes er en fin pris, for et skræddersyet produkt i høj kvalitet, som ovenikøbet er 100% økologisk.  Og for at det ikke skal være løgn, så kan I lige nu med rabatkoden CB2016 spare 15% I kan bestille et gavekort lige HER.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det behøver ikke være så svært at købe den perfekte gave til manden der har alt og jeg synes bestemt at disse t-shirts er et rigtigt godt bud på en skøn julegave til den kvalitetsbevidste mand.

Derfor gør det mig også virkeligt glad, at jeg i dag kan udlodde netop sådan et gavekort til en skræddersyet t-shirt fra Son of a Tailor til én af jer.


For at deltage i konkurrencen skal I bare lægge en kommentar herunder, hvor I skriver om I bedst kan lide en t-shirt med eller uden brystlomme, som er én af de mange ting, man selv bestemmer, når man bestiller t-shirten. Altså, med eller uden brystlomme?


Jeg annoncerer vinderen her i kommentarfeltet d.7.december.

Pøj pøj og rigtigt glædelig 4.december!

EDIT: Vinderen blev Lærke, som har fået direkte besked.