Det var selvfølgelig med en god portion ironi, at jeg forleden omtalte mig selv som “verdens bedste mor” på min snapchat, da jeg netop havde købt samtlige gaver til begge drengenes pakkekalender, men på én eller anden måde, var det alligevel sådan jeg følte mig, da jeg stod der i støvregnen, med to bæreposer og tre ruller gavepapir i hænderne. Det er absolut første gang jeg har været i så god tid og hvis jeg skal være helt ærlig, så er det også første gang jeg nogensinde har præsteret rent faktisk at købe alle 48 gaver.
Hjemme hos os er pakkekalenderen nemlig udformet således, at drengene ikke aner at den eksisterer, men til gengæld ved de, at vi har en husnisse, som af og til lægger gaver ud i nattens løb, imens den andre gange laver gak og løjer i huset. Det fiffige ved dén version har selvfølgelig været, at kravene til min strukturelle formåen i forhold til at købe gaver tl samtlige dage, har været ganske beskedne, omend jeg glæder mig umanerligt meget til i år, hvor der altså kommer til at falde en lille ting af til drengene hver eneste dag – nogle gange om morgenen; andre gange om eftermiddagen. Det må vi jo lade være op til den frække husnisse, ikke sandt?
Inden jeg skulle købe gaverne, tjekkede jeg ind på “The Gift Generator” som Flying Tiger (butikkerne der tidligere bare hed Tiger) står bag, og tastede drengenes alder ind og fik et væld af forskellige gaveidéer smidt i nakken. Nogle bedre end andre, men dem jeg ikke brød mig om, byttede jeg bare ud med et klik, inden modtog listen med gaveidéer på e-mail og så var det ellers bare om at komme ned i butikken og finde de forskellige ting jeg allerede på forhånd havde udvalgt. Et par enkelte af de ting jeg havde forestillet mig at drengene skulle have, blev byttet ud med nogle andre da jeg først stod i butikken, men er du da vimmer, det var dejligt at have en fornemmelse for hvad jeg skulle købe. 24 forskellige små ting er temmeligt mange og jeg er ret overbevist om, at jeg nok var endt ud med at købe en pose med slikkepinde, som ville kunne række til 8-10 dage, hvis ikke jeg havde haft en liste over potentielle gaveidéer.
Jeg endte ud med at købe lidt af hvert til drengene; puslespil, hoppebolde, tegnesager, nissehuer og alt muligt andet. Primært gaver til 10-20 kroner, men også enkelte til 30-40-50 kroner og det endte altså med, at hele moletjavsen inklusive poser, gavepapir og en tapedispensor stod mig i lige over 840 kroner, som jeg faktisk synes var en udmærket pris, selvom jeg selvfølgelig er klar over, at det snildt kan gøres langt billigere. Det tog mig samlet set nærmest ingen tid og så var det tilmed ret skægt, så jeg kan helt klart anbefale jer at tjekke den der kalendergavegenerator ud HER hvor man ovenikøbet også automatisk deltager i den daglige konkurrence om fire gavekort til Flying Tiger, hvis man får lavet et bud på kalendergaver.
Fordi Flying Tiger er så nice, så har jeg også fået lov til at udlodde et gavekort herinde, på 500 kroner, som altså er svarende til både en hel pakkejulekalender, gavepapir OG et fuldt nissedørssæt, som man lige nu kan få for bare 50 kroner. Dét er da et scoop og jeg forudser at man skal være hurtig med at komme ned i sin lokale Flying Tiger, for at få fingrene i det populære nissehjem! Alt I skal gøre for at deltage i konkurrencen er, at skrive lidt om hvad I elsker allermest ved jul, i en kommentar herunder og så finder jeg en heldig vinder i løbet af et par ugers tid.
Pøj pøj – og rigtig god pakkelyst
Læs eventuelt de generelle konkurrencebetingelser HER