Da jeg først modtog denne beretning blev jeg en lille smule usikker på hvad jeg læste. Kvinden kaldte den “min 2.tvillingefødsel” og den første tanke der slog mig var, om jeg mon skulle til at læse en beretning omkring hvordan det var at føde den “sidste” tvilling. Men nej, selvfølgelig var det ikke det. Det var såmænd “bare” en kvinde, som rent faktisk har gennemført hele TO tvillinge graviditeter- og fødsler. Jeg bøjer mig ubønhørligt i støvet og nyder, at bringe jer beretningen om kvindens 2. fødsel af sit 3. og 4.barn.
Jeg har brugt det meste af graviditeten, i hvert fald til uge 34, på at være nervøs for at gå for tidligt i fødsel. Det er min anden tvillingegraviditet og man hører så ofte at tvillinger tit melder deres ankomst før termin. Da jeg gik tiden ud i første graviditet kunne vi da ikke være så heldige at det kunne lykkes igen.
Efter uge 30 begyndte jeg efterhånden at tro på at bebserne ville blive i maven længe nok og jeg begyndte at håbe på, at jeg denne gang kunne gå i fødsel af mig selv.
Sådan skulle det desværre ikke blive.
Tirsdag hvor jeg var 38+1 var jeg til kontrol ved jordemoder, scanning og lægesamtale. Fødselslægen mente, at det var ved at være tid til igangsættelse, så fik en tid til dette næste morgen. Lidt ærgelig over ikke selv at gå i fødsel, gik vi igang med at få koordineret pasning af de store drenge, da vi jo håbede på at vi i morgen ville kunne hilse på bebserne. Ved den første fødsel kunne de tage vandet da vi mødte ind til igangsættelse om morgenen og vi havde vores drenge i armene om aftenen.
38+2
På vej til sygehuset bliver vi ringet op af en jordemoder, der beder os om at vende om igen, da de pga. travlhed ikke har tid til at sætte os igang, men vi må komme ved middagstid. Sidst på formiddagen kommer endnu et opkald, de har stadig travlt og kan ikke nå at sætte os igang mere den dag, de vil dog gerne have vi kommer om eftermiddagen for at få kørt en kurve. Den viser at begge bebser har det godt så vi får en ny tid til igangsættelse næste morgen.
38+3
Vi møder ind på fødegangen kl 7.30, hvor der bliver kørt en kurve. Alt ser fint ud, men jeg har desværre 2 cm livmoderhals og er helt lukket. Øv øv min frygt om medicinsk igangsættelse bliver virkelighed og jeg får den første stikpille. Vi kører hjem med besked om at komme igen kl 14.
Formiddagen står på sofahygge og middagssøvn med manden, inden turen igen går til fødegangen. På vejen til sygehuset begynder den første muren, det viser sig dog, at der ikke er sket det store så jeg får stikpille nr 2, hvorefter jeg ret hurtigt begynder at få veer.
Veerne tager til i løbet af eftermiddagen og aftenen. Ikke noget jeg ikke kan holde ud, men nok til at jeg ikke kan følge med i de serier, der kører i fjerbsynet. Omkring kl 23 bliver jeg undersøgt og er nu 4 cm åben og livmoderhalsen er næsten udslettet. Nattevagten er sikker på at nu kommer jeg til at føde i hendes vagt i løbet af natten. Jeg får morfin til at få sovet på. Det får veerne til at gå lidt i sig selv og vi får nogle timers søvn. Hen ad morgenstunden begynder jeg at få lidt veer igen. Der er ikke sket meget i løbet af natten, men bliver flyttet på en fødestue og den sødeste jordemoderstuderende taget vandet på tv a kl 9.00. Det mest fantastiske team af jordemoder og jordmoderstuderende forlader ikke stuen før vi har begge bebser hos os. De var begge med til at gøre fødslen til den gode oplevelse det blev
Veerne tager hurtigt til og bliver regelmæssige, jeg er bundet til fødelejet af ctg målere hvilket min bækkenløsning ikke er stor fan af. Vi har begge en forventning om, at der nok skal gå en del timer inden vi møder bebserne som det gjorde ved min første fødsel. Sådan bliver det dog ikke, husker det som om tiden går meget hurtigt, når lige at kaste op ud over mig selv og min mand samt at få lidt akupunktur inden presseveerne melder deres ankomst.
Omkring kl 12.30 begynder jeg at få presseveer, men samtidig begynder tvilling As hjertelyd at falde, da hun står lidt skævt i bækkenet, der bliver derfor kaldt assistance. Pludselig vælter det ind med mennesker. To fødselslæger, en ekstra jordemoder, en SSA, en SSA elev og to børnelæger.
Tva har endnu ikke hovedet helt nede i bækkenet, hvorfor der skal 3 forsøg til inden fødselslægen kan få sat koppen på. Da det lykkes skal der kun et træk og 2 presseveer til før Ida kommer til verden. Hun retter sig heldigvis med det samme og den dejligste lyd af babyskrig fylder fødestuen. Hun bliver tilset af en børnelæge inden hun kommer over til sin far, imens jeg forbereder mig på at skulle føde tvilling B.
Da tvilling B har det fortrindeligt i maven og vi har en fantastisk fødselslæge, der helst vil lade naturen gå sin gang, undgår vi ve-stimulerende drop. Det betyder, at der går 50 min inden Frederik melder sin ankomst også med to presseveer. Han er helt perfekt og kommer op på mit bryst med det samme.
Om aftenen kom de to store drenge på besøg og det bedste ved hele dagen var at se de to stolte storebrødre sammen med deres længe ventede søskende.
Til trods for igangsættelse blev fødslen en fantastisk oplevelse. Det var sådan en lettelse at undgå epidural-blokaden og kejsersnittet som jeg havde brugt det meste af graviditeten på at frygte.
Den gode oplevelse skyldes ikke mindst de fantastiske profesionelle, der hjalp os igennem fødslen lige fra den første ve.