På besynderlig vis sidder jeg lige nu, mega tidligt, med en kop kaffe og en croissant fra i går og skriver blogindlæg. Ikke fordi jeg er frisk, ovenpå en nat hvor jeg har rendt i pendulfart til og fra børneværelset til både den ene og den anden, men fordi det muligvis bliver den eneste alenetid jeg får i dag. Peter havde, som han så ofte har, bare brug for lidt kærlighed, imens Jens havde brug for vand, kram og noget der minder om et par nye lunger. Shit, hvor han hoster, den lille stakkel. Derfor får han selvfølgelig en fridag i dag, hvor jeg lige nu er igang med at planlægge dagens logistik og den instagramtakeover jeg laver på @voresborn i dag. Og så er jeg nok nødt til at aflyse et par af mine møder, imens jeg håber på at kunne have Jens med til nogle andre. Hvis han er frisk vel at mærke. Lige nu sover han nemlig (gudskelov) stadig, så jeg aner hverken til eller fra.
Blandt andet håber jeg, at han er frisk nok til at komme med et smut ud til Thomas og Mie i dansestudiet, hvor de er i fuld gang med at øve. Det er jo i morgen det allerførste program ruller ind over skærmen og selvom Thomas ikke skal danse en “rigtig” dans før i næste uge, så skal han selvfølgelig stadig træne – både sin egen dans og de fællesdanse jeg vidst godt, uden at afsløre for meget, kan fortælle kommer på programmet i morgen.
Jeg er simpelthen så edderspændt, at jeg nærmest ikke kan holde ud af tænke på det, for selvom jeg har set Thomas danse derhjemme, både i køkkenet, stuen og i sædeleshed i gården, så har jeg endnu til gode at se hvordan han danser sammen med Mie og jeg er ærligt talt en kende nervøs for, om han nu også er blevet så god, som jeg tror. Bevares, jeg kan godt se at han endnu ikke er finaleklar, men i forhold til hvordan han dansede da de startede med at træne for en måneds tid siden, så er det fuldstændigt vanvittigt hvor meget han har rykket sig! På gulvet derhjemme, i alle tilfælde, og så må vi se, når Jens og jeg forhåbentligt kommer derud senere i dag, hvordan status er på pardansen.
I første omgang vil jeg dog gå ind til min sovende lille, store Jens og kysse ham på panden og håbe at jeg ikke brænder læberne.
God dag til jer derude,