Èn af mine allerførste rigtige parfumer, var fra Elizabeth Arden og selvom det må være omtrent 15 år siden jeg stiftede bekendtskab med den, så husker jeg den så tydeligt. Når jeg af og til møder nogen som bruger den, bliver jeg fluks trukket tilbage ad mindernes sti, til dengang jeg hoppede rundt i mine veninders sofaer og til vores gymnasiefester, hvor vi skrålede med på Lady Marmalade og How You Remind Me.
“Hey sister, go sister, soul sister, flow sister
Hey sister, go sister, soul sister, go sister”
Dufte betyder virkelig meget og især har jeg erfaret, at dufte har særligt stor betydning for hvordan jeg husker mine oplevelser, ligesom jeg – som med gymnasiefesterne og Nickelback – får erindringer om fortiden, når jeg dufter til noget bestemt.
Derfor synes jeg også at det er super sjovt at lege med nye dufte og den seneste jeg har fået fingrene i, er den nyeste i Elizabeth Ardens Red-serie. Always Red Femme, hedder den og jeg skal hilse at sige at det er en fræk sag!
De skriver selv i deres pressemeddelelse selv, at duften “er en levende blomsterduft, og det første duftindtryk er en indbydende og forfriskende blanding af solbærknopper, pære og citron [… som…] afspejler den feminine dristigheds lidenskabelige ånd” og jeg er i og for sig enig. Jeg er ingenlunde ekspert i dufttoner og jeg har svært ved at adskille de forskellige duftnoter fra hinanden, men til gengæld er jeg god til at mærke hvad en duft gør ved mig og denne duft gør mig sexet!
Ja, I læste rigtigt. Jeg synes simpelthen den er så sexet at jeg, når jeg tager den på, får lyst til lige at kysse min mand et sekund længere, for at lade duften blive hængende på ham, så han kan mindes mig, når vi i løbet af dagen har travlt med hver vores planer. Den er både frisk, sød og dyb og – synes jeg – meget voksen.
Duften fylder noget og jeg synes den kræver sin kvinde og dét kan jeg meget, meget godt lide.
Som en lille bonus har jeg været så heldig at få lov til at udlodde hele to parfumer til én heldig læser. Alt du skal gøre for at deltage er, at skrive en kommentar om dit forhold til kvinden du gerne vil give den ene parfume til og skrive, hvorfor det lige præcis er jer, der skal vinde. Pøj pøj!