Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Koldhævede boller med masser af (skjulte) grøntsager – de er perfekte til madpakken!

koldhævede boller

Det er næsten en kliché; familiehemmeligheder når det kommer til madopskrifter. Vi kender dem allesammen godt; mormors frikadeller, farfars gode sovs og de helt hemmelige hjemmebagte boller, som det ikke er til at trække opskriften ud på, selvom alle godt ved, at det allervigtigste ved dem, er noget godt mel og masser af smør.

Sådan nogle har jeg også. Hemmelige boller. Mine indeholder bare ikke noget smør, men til gengæld masser af grøntsager.

Ja, grøntsager.

Årsagen til at opskriften har været hemmelig er egentlig ikke så meget at jeg ikke vil dele den, men mere, at jeg stort set altid laver mine boller på slump. Med hvad end jeg har i køleskabet. Men nu skal det være slut! Jeg har nemlig udarbejdet en opskrift til jer, for disse her er altså for gode til bare at være inde i mit hoved

De koldhævede boller er i den mere grove ende og helt perfekte som madpakkeboller, fordi de er smækfyldt med fibre og gode sager, så man holder sig mæt længe, efter at have spist dem og så er de altså stadig svampede og bløde – også dagen efter og dagen efter igen.

[opskrift]

koldhævede boller

koldhævede boller

koldhævede boller

Noget af det jeg godt kan lide ved at bage selv – udover at det føles lækkert selv at kreere noget lækkert – er, at jeg ved præcis hvad der kommer i og at jeg let kan vægte økologi højt.

P9075161

Disse boller er bagt udelukkende med økologisk mel og kerner fra Finax, som faktisk lige nu – meget apropos min “hemmelige” opskrift – har en konkurrence kørende, hvor man kan dele sin “hemmelige familieopskrift” HER og deltage i konkurrencen om en masse præmier, som sættes på højkant hver uge. Man kan uploade opskrifter på alle slags bagværk og jeg vil selvfølgelig gerne opfordre jer til at dele jeres allerbedste opskrift, så vi kan blive inspirerede af hinanden

koldhævede boller

Noget af det særligt gode ved koldhævede boller er, at man kan røre dejen sammen om aftenen og bage bollerne næste morgen – så er der både lune boller til morgenbordet og friske boller til madpakken. De fungerer nemlig både fint med “almindeligt pålæg, som smør eller ost (eller nutella, eller ostehaps, som I måske har set på min instagram) på og med fx pesto, mozzarella, spinat, tomat og agurk, som er én af mine favoritter.