I går ved nogenlunde denne her tid, vinkede jeg farvel til mine børn, som kørte med Thomas til Jylland, hvor han skulle spille og børnene skulle på miniferie hos min mor. Helt indtil på mandag hvor jeg kører ned og henter dem – og nogle forsyninger fra grænsen til min upcoming fødselsdag – hjem igen.
Således befinder jeg mig lige nu i København, hvor Thomas igen er kommet hjem, uden børn. Kæft, det er mærkeligt.
Vi vågnede ved vanlig tid i morges og har brugt den seneste time på at slentre rundt i København, sammen med min far, for nu at have sat os til rette på en café, hvor jeg har bestilt meget mere mad end jeg kan spise – bare fordi jeg véd, at jeg har tid til at nyde den. Jeg skal jo ingenting. Ikke andet end at hygge mig, i alle tilfælde.
I aften spiller Thomas sin jubilæumskoncert i Amager Bio og jeg har i dén grad tænkt mig at skrue charmesmilet og dansefødderne på, så den kan få fuld gas med nostalgi, gamle sange, søde mennesker og en hel masse fadøl, håber jeg! For vi skal jo heller ingenting i morgen.
Kæft, det er vildt. En hel weekend i København, bare Thomas og mig. Ingen børn.
Jeg savner dem allerede og kan næsten ikke holde ud at tænke på, at jeg først skal se dem om to døgn, men for fanden hvor jeg glæder mig til at være sammen med ham jeg elsker, i vores København, ligesom dengang vi mødtes, blev forelskede og besluttede at stifte familie og forplante vores kærlighed.
Det er vildt, mærkeligt og helt perfekt!