Noget af dét jeg personligt synes er allermest spændende er, at læse fødselsberetninger fra kvinder som har født flere gange, fordi det på én eller anden måde giver perspektiv på, hvordan kroppen kan arte sig vidt forskelligt fra gang til gang. Derfor, hvis der sidder nogen derude, som har født to eller flere gange og som har lyst til at sende mig nogle beretninger og beskrivelser af hvordan fødslerne har været – gerne i forhold til hinanden – så ville jeg blive vildt glad! Beretningerne kan sendes til mig på mail: cana@mortilto.dk (og ja, jeg skal selvfølgelig snart se at få ændret min mail, but first things first, y’know).
For i dag er her en beretning fra en kvinde som i sommer fødte sit fjerde barn efter en temmeligt lang opstarts- og igangsættelsesfase, inden fødslen for alvor tog fart.
Jeg havde termin 25. juni og dagen kom og gik uden det mindste tegn på fødsel. Jeg havde en aftale hos min jdm. mandag D. 29. juni hvor jeg var 40+4. Alt var fint og hun prøvede at løsne hinder, men det var ikke muligt, da jeg havde 3 cm livmoderhals og overhovedet ikke var åben. Jeg kom på Hvidovres ringeprogram, hvor man bliver ringet op 41+2 for at aftale hvornår man skal ind til vurdering/igangsættelse. Jeg blev ringet op lørdag og fik at vide at jeg skulle møde mandag kl. 13.30. Vi vidste jo ikke helt hvad dagen ville bringe, så vi fik afsat de 3 store til min far mandag formiddag.
Mandag møder vi op og jeg får kørt en fin kurve og undersøgt med resultatet: 2-3 cm livmoderhals og ikke åben. Bliver lidt nedtrykt og hyler vist lidt og jordemoderen er meget sød og forstående, men der er ikke andet for end at spise modningspiller. Så jeg får en med det samme og med hjem til resten af aftenen og et par stykker til næste formiddag. Der sker intet aften og nat, men tirsdag morgen mærker jeg markant mindre liv og trods isvand, saft og andre tricks liver baby ikke op, så jeg ringer til fødegangen og får besked om at lade piller være piller og komme til tjek. Så snart jeg rammer briksen og får CTG på, er der liv og glade dage. Jeg er stadig ikke åbnet og har stadig livmoderhals, så jeg får flere piller med hjem og skal møde igen om aftenen klokken 19.30.
Vi kører til min far og henter Dina, som skal ud til Kims mor, da min far skal have Asta, Bertram og deres store fætre/kusiner med i sommerhus de kommende dage. Med alle børn afsat, kører vi på Hvidovre om aftenen.
CTG’en viser at der er regelmæssige sammentrækninger (som jeg blot har opfattet som plukveer) og jeg er åben nok til at vandet kan tages. Vi aftaler dog med jordemoderen at vi venter, da der er gang i noget. Hun mener jeg vil komme i løbet af natten.
Min krop arbejder i løbet af aftenen og jeg må puste lidt med, ind i mellem. Og så kl. 23.30 faldt jeg i søvn… alt hvad der minder om veer er væk og jeg sover til 7.30 næste morgen.
Klokken 10.30 onsdag møder vi på Hvidovre igen. Jeg får igen kørt CTG og imens kommer min konsultationsjordemoder og overtager. Hun er fantastisk og vi aftaler at når jeg har ligget med CTG’en, tager hun vandet. Hun er på vagt til 19.30, så vi satser på at jeg når at føde inden.
Kl. 11.20 tager hun mit vand, som er fint og klart. Vi bliver sendt på travetur og aftaler at vi kommer direkte på fødegangen kl. 13.00. Allerede på vej ud i vandrehallen kommer de første veer. Vi går lidt frem og tilbage og jeg får veer regelmæssigt næsten med det samme. Jeg får en der bider godt til, lige ud for det venteværelse hvor dem der skal til nakkefolds- og midtvejsscanning sidder. Stakkels dem! Vi går op på næste etage og Kim køber kaffe og jeg får noget kakaomælk. Vi tager det med ud i gårdhaven. Der går jeg rundt og veerne kommer nu med 5 minutters mellemrum, men er til at have med at gøre stadig.
Kl. 13 er vi tilbage på fødegangen og jeg får lavement og bad og så får vi lov at gå direkte på en fødestue. Til at starte med står jeg op og tager veerne, men jeg bliver hurtigt træt i benene og kommer op og ligge. Veerne begynder at bide godt til og jeg prøver at fokusere på min vejrtrækning. Jeg får en varmepude på maven og jordemoderen masserer min lænd under veerne.
Kl. 14.30 undersøger hun mig og der er stadig lidt livmoderhals tilbage og jeg er 1-2 cm åben. Jeg kan mærke at mit mentale overskud er for nedadgående, både fordi jeg synes det går langsomt og fordi jeg har “været igang” siden mandag. Jeg prøver dog at mande mig op, men ca. 15.15 kommer veerne med 3 minutters mellemrum og varer 1-1,5 minut. Jordemoderen undersøger mig igen og jeg er nu 3 cm åben, men har stadig noget livmoderhals tilbage og jeg har bare ondt, ondt, ondt. Jordemoderen kan godt se, at jeg ikke har meget overskud og hun siger at hvis jeg skal have glæde af en epidural, er det nu. Jeg har ikke brug for betænkningstid og jeg beder hende ringe efter den.
Hun ringer 15.30 og kort tid efter står lægen på fødestuen og kl. 16 er epiduralen lagt og der er effekt med det samme. Pludselig kan jeg være til stede igen og vi pjatter og hygger på fødestuen. Jeg ligger på knæ ind over en sækkestol noget tid, for at hjælpe baby ned i bækkenet. Jeg mærker ikke smerterne, men kan se på kurven at veerne ret hurtigt kommer med 2 minutters mellemrum og er ret lange. Der bliver jeg voldsomt glad for epiduralen. Jeg har mistet tidsfornemmelsen, men omkring kl. 17 har jeg åbnet mig til 7 cm og kl. 19 er jeg 8-9 cm, men har stadig en kant af livmoderhals der ikke vil fjerne sig. Et sted mellem 19 og 19.30 får jeg så småt pressetrang, men baby står skævt viser det sig og hjertelyden falder.
Jeg bliver lagt på siden og det er heldigvis nok til, at hjertelyden retter sig og ligger som den skal. 19.30 er min jordemoders vagt slut, men hun haler den lidt i ørerne. 19.45 bliver vi enige om, at hun overlader scenen til sin kollega, men som hun siger, du føder sikkert lige når jeg er ude af døren. Den jordemoder der overtager er ligeså sød. Jeg begynder at få smerter fortil igen og kommer op at stå ved en “talerstol” for at få hjælp af tyngdekraften, men mit venstre ben sover (sikkert pga epiduralen), så jeg kommer ned at sidde på en fødestol i stedet.
Kl. er 20.05 og det presser bagtil, men ikke decideret pressetrang nu. Imens jeg sidder på fødestolen presser det dog mere og mere og 20.17 kommer jeg op og ligger på siden. Er stadig kun 9 cm åben, da der er en rest livmoderhals der ikke er helt udslettet. Jordemoderen “fjerner” den 20.22 med fingrene, mens jeg får besked om at presse med. 20.25 fødes hovedet og 20.27 kommer resten af kroppen i en presseve, sammen med et springvand af fostervand. Jeg tjekker med det samme kønnet og som jeg selv har spået, er det en pige. Jeg er bristet lidt, så bliver syet. Heldigvis virker epiduralen stadig. Jeg bløder lidt rigeligt (ender på 900 ml), så jeg får dobbelt op på den der sprøjte og massage af livmoderen (af for satan da), men det er jordemoder nr. 3 der klarer det, da nr. 2 faktisk kun var forbi som hjælp et par timer (hun havde ikke nænnet at sige det mens jeg fødte).
Jordemoder nr. 3 skal også veje bassen og vi laver et internt gætteri. Min mand siger 4060, jeg siger 4150 og jdm 4300. Hun og min mand står ved vægten da de vejer baby og pludselig skriger de af grin…hun vejer 4670 og måler 57 cm. Da hun er så stor, tilbydes hun lidt mad på snapseglas og skal have målt blodsukker efter 2 og 6 timer. Det betyder at vi tidligst kan tage hjem kl. 4 om natten og vi aftaler derfor at blive på patienthotellet natten over. Lillens tungebånd er også meget kort, så vi får en tid næste morgen på ammeambulatoriet så det kan blive klippet med det samme og jeg får en tid til at få målt blodprocent.
Natten går over al forventning og næste morgen henter min mand Dina hos sin mor og de henter mig og baby og vi får overstået de forskellige aftaler inden vi kører hjem. Bertram henter vi om eftermiddagen hos min far, Asta vil hellere blive til fredag og hygge med kusinerne. Fredag eftermiddag er vil fuldtallige, en familie på 6. På 4. dagen kører vi på den længe planlagte bondegårdsferie og alle klarer det til UG. Her 16 dage senere er vi ved at finde os selv som far og mor til 4 – det er fantastisk!