Gratis fragt ved køb over 499 DKK

INDEHOLDER AFFILIATELINKS

image

Jeg ved det, det er måske en lidt corny overskrift jeg har gang i, i nærværende indlæg, men ikke desto mindre, er det altså lige præcis hvad nærværende blogindlæg handler om.

Som I ved, er jeg jo den heldige varetager af to drenge med overordentligt mange krøller. Som jeg elsker. Både drengene og krøllerne. Bortset fra når krøllerne skal redes ud.

Der er ofte kvinder som skriver til mig, for at spørge mig til råds i forhold til krøllet børnehår og jeg har indtil nu simpelthen ikke anet, hvad jeg skulle svare, da vores taktik altid “bare” har været at vaske håret cirka én gang om ugen, hvor det, når der er balsam i, redes. Intet andet.

Indtil i går, har hårbørstningen altid været en noget drøj affære, fordi det altså på ingen måder er let, at rede filtrede 30 centimeter lange proptrækkerkrøller og vi har igennem de seneste mange år, været igennem et utal af hårbørster for at finde lige netop dén der bedst passede til Jens især, som endnu er den med absolut mest og længst hår. (Okay, jeg har endnu aldrig investeret i en mason pearson, slet og ret fordi jeg simpelthen nægter at give op mod tusinde kroner for en hårbørste, men udover dén, har vi virkelig prøvet mange). Vi var efter lang tids ligegyldig søgen endt på én eller anden random børste, som fungerede sådan nogenlunde, når bare jeg redte mikroskopiske totter ud ad gangen – til gengæld tog hårbørstningen minimum en halv time.

En hårbørste som jeg i skrivende stund har smidt i skraldespanden af bare begejstring over min nyopdagelse!

I sidste uge var jeg inviteret til et event hos HH Simonsen, som gerne ville promovere deres nye krøllejern, som jeg efter et hæderligt forsøg konstaterede at jeg havde for kort hår til at få nogen særligt god gavn af. På vejen hjem fik jeg derfor stukket et glattejern og – som en lille bonus – en wetbrush med under armen. Glattejernet fungerer smadderfint, men det skelsættende ved hele denne affære, var for mig hårbørsten, som jeg i aftes afprøvede for første gang med kæmpemæssig succes!

Den ligner vitterligt bare en børste henne fra Brugsen, men den kan altså ét eller andet heeeelt vildt godt, for i løbet af et kvarter havde jeg redt hele Jens’ kæmpe manke igennem, fra top til tå, imens han sad i sit badekar og legede med Peter, der sad i et tilsvarende badekar ved siden af. Seriøst! Det var så vildt at opleve. Ingen tårer, ingen “stop, mor!“, ingenting! Kvinden, der til eventet fortalte os om børsten, sagde at det primært handlede om at børstens “pigge” er så eftergivelige, at de aldrig kommer til at trække hårdt i håret, men at de i stedet, stille og roligt filtrer det ud, når man reder det igennem et par gange.

Derfor, hvis nogen af jer (også) har børn, som synes det gør ondt at rede håret, så gør jer selv den tjeneste at købe en wet brush! Virkelig. 

Vi har den “almindelige” som koster 119 kroner HER, men jeg overvejer faktisk – selvom den vi allerede har, er fantastisk – at købe den der hedder “detangler”, som skulle være særligt god til kruset og filtret hår. Den koster 149 kroner HER.

BØRSTER

For en god ordens skyld vil jeg gerne gøre særligt opmærksom på, at jeg altså har modtaget hårbørsten som en gave – gaske uden forpligtelser, hvorfor nærværende blogindlæg altså ikke er sponsoreret, men udelukkende affødt af min komplette begejstring, som jeg selvfølgelig gerne vil dele med dem der (også har børn der) ikke bryder sig om at få redt hår