Hvem elsker ikke iskaffe på en varm sommerdag? Denne her er nærmest afhængighedsskabende!
Nogenlunde udhvilet vågnede jeg i morges ved lyden af at begge mine drenge legede i stuen.
“Skal vi ikke vække far og mor?” hørte jeg Jens sige, inden de grinende kom ind og væltede sig i dobbeltsengen hos Thomas og mig, imens mit liv pludselig føltes totalt fuldendt. Kæft hvor er det fedt at have børn, man! Især når de, som det har været tilfældet i dag, bare leger – og leger – og leger. Med hinanden, deres venner og med Thomas og mig.
Vi har i dag nemlig være så heldige at få det fornøjelige gensyn med vores dejlige næsten-naboer, som først bød på pålægschokolademadder og masser af kaffe, inden vi, da Thomas skulle på spillejob, rykkede over i vores gård, hvor børnene legede, imens de voksne dovent drak verdens nemmeste iskaffe:
[opskrift]
Jeg eeeelsker iskaffe om sommeren (eller som en slags dessert for mig selv om vinteren) og når det ikke er sværere end det her, så føler jeg mig nærmest forpligtet til at lave det mindst et par gange om ugen, så snart temperaturerne sniger sig op over “bare ben” 😉
Thomas er til mit held allerede hjemme igen, Peter sover og Jens ligger i sengen og snakker lidt med et par af sine playmobilmænd og om lidt sætter jeg mig helt op ad Thomas i sofaen for at se den allerførste – næstenfærdige – udgave af hans dokumentarfilm, som har været undervejs i de seneste tre år. Kæft, hvor bliver det spændende!
Jeg håber også at alle I får en dejlig lørdag aften, uanset om I skal bruge den på sofaen, i haven, på hovedet, på ryggen, på druk, på vandvognen eller på pokémonjagt, hvor åndssvagt jeg så end synes dén slags ser ud, men det er selvfølgelig en helt anden snak.