Igennem de seneste par uger, har det undret mig temmeligt meget, hvor pokker hele snakken omkring hvorvidt pædagoger må kysse børnene i institutioner eller ej, stammer fra. Jeg har svært ved at forstå bevæggrunden for at pædagoger ikke må udvise kærlig omsorg overfor de børn som de forhåbentlig knytter mere end bare professionelle bånd til, som det sig hør og bør, når man arbejder med mennesker.
For mig som mor til to, gør det mig kun glad ind i hjertet, hvis mine drenges pædagoger finder det naturligt at give dem et kys – og så er jeg i øvrigt fløjtende ligeglad med om det er i håret, på kinden eller på munden, hvis det passer til situationen.
Da Jens var tumling, gik han i en fantastisk dagpleje, hvor han hver eneste morgen fløj ind ad døren og gav dagplejemoren et stort kys på munden og det var selvfølgelig – fordi det var på hans initiativ og fordi det ikke overskred hendes grænser – helt fint! Perfekt, faktisk.
Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må føles for så små børn, som i høj grad er ved at opbygge deres selvværd, hvis de gang på gang bliver afvist af pædagoger som “ikke må” kysse dem, når det falder naturligt og jeg bliver helt ked af det ved tanken om, at kærligheden skal trækkes ud af institutionerne, som i forvejen er hårdt pressede på forholdene – både for børn og for voksne.
Jeg forstår simpelthen ikke bevæggrunden, men jeg forstår at der sidder nogen derude som er uenige.
Nogle er endda så uenige, at de mener at man som forælder også skal holde sig for fin til at kysse sit yngel på munden og dér mine damer, står kæden altså helt af for mig.
Victoria Beckham kom i hvert fald i overordentlig modvind i sidste uge, da hun lykønskede sin datters fem-års fødselsdag, med et billede af de to, som kyssede hinanden på munden, som hun havde lagt op på instagram. Hun blev kaldt alt lige fra ulækker til lesbisk og dårlig mor, fordi hun kyssede sin fem-årige datter på munden.
Hold. Nu. Op.
Børn skal have så meget kærlighed som de overhovedet kan komme i nærheden af og jeg skal love jer for, at jeg siden jeg startede min karriere som mor, har overkysset begge mine drenge. På maven, på fødderne, på kinderne, i håret, i nakken og selvfølgelig på munden. Èn af mine veninder sagde engang til mig, da jeg lige havde fået Jens, at man skulle give sit barn mindst 100 kys om dagen og selvom alt selvfølgelig ikke skal komme ud på, hvor mange eller hvor få kys man giver sine børn, så kan jeg godt lide tanken om, at man som forælder skal sprede så meget kærlighed, som overhovedet muligt.
Børn skal nok sige fra, hvis de ikke synes det er fedt og så længe vi som voksne respekterer det, så ser jeg vitterligt ingen grund til at vi ikke må kysse vores børn – heller ikke på munden.
