Man kan aldrig vide hvordan en fødsel kommer til at forløbe, og denne uges fødselsberetning bevidner virkelig, at fødsler føles forskellige for alle. For denne kvinde, den rigtigt gode måde.
Vi er netop lige flyttet i egen lejlighed d. 15 januar 2014 og jeg havde termin d. 20 januar – hvilket vil sige, at der ikke var tid til flytterod! Jeg fik dog af vide af både mand og familie at jeg IKKE måtte flytte rundt på de store flyttekasser – men hvad de jo ikke vidste, ville de jo ikke have ondt af, vel?
D 22 januar, to dage over termin, invitere vi min kærestes mor og hendes kæreste ned på middag, og det hele går som planlagt. Vi får spist god mad, hygget os og det der nu skal til, for at få en dejlig aften. Jeg begynder at få lidt ondt i lænden, men tænker hurtigt at det må være alle de flyttekasser jeg har båret rundt på mens ingen var hjemme. Desuden, så havde jeg jo læst fødselsberetninger der højt og tydeligt sagde, at førstegangsfødende tog generelt 24 timer og man skulle bide i sit eget gulvtæppe i smerte, før man skulle komme til tjek. Min kæreste og hans mor samt kæreste sidder pænt i sofaen og fniser lidt af mig – de mente alle sammen det var veerne – men jeg var IKKE enig! Så jeg begyndte at rydde op, gå lidt rundt frem og tilbage og efter UTALLIGE besøg på toilettet, beslutter de sig alligevel at indvie mig i deres planer: jeg skulle ringe til fødegangen og overbevise dem om jeg havde veer, så vi kunne komme til tjek. Hvordan fanden gør man så lige dét, når man ikke engang selv mener man har veer? Sagt så gjort. Jeg ringer til fødegangen og prøver at lyde virkelig overbevisende – trods jordmoderen i røret ikke køber den. Hun siger dog at vi godt må komme til tjek, men at vi skal være forberedt på at blive sendt hjem. Ja ja, det er fint tænkte jeg.
Turen til hospitalet er fin nok, pånær når kæresten min synes han skal tage ALLE bump på vejen.. Okay, måske havde de ret, måske var det veer?
Vi lander på hospitalet, og jeg er stadig i tvivl, for når jeg går og står er der ingenting udover den der lille spænden i lænden..
Vi kommer ind på hospitalet og bliver tjekket ret hurtigt. Jordmoderen rynker øjenbrynene og i dét sekund kan jeg ikke andet end at tænke: “du skal ikke rynke øjenbrynene!” – i stedet spørger jeg dog hvad der er galt og hun kigger op på mig og svarer: “Tja, du er 4 cm åben og skal på en fødestuer nu.”
Nå, jamen okay.. Så må det vel være veer nu?
Vi kommer over på den SIDSTE fødestue, som desværre ikke har noget fødekar (som jeg ellers havde ønsket som det eneste smertelindring – da jeg er en kujon når det kommer til nåle), og kvinden inden ved siden af skriger virkelig højt! Fuck tænkte jeg, hvad fanden i helvede har jeg rodet mig ud i? Nå, jeg får hilst på min søde jordmoder, som virkelig var fantastisk under hele forløbet. Efter 1 time på hospitalet kunne jeg stadig ikke mærke mine veer, men vi fik idet mindste hygget os gevaldigt!
Efter 1,5 time på hospitalet begynder jeg at kunne mærke veerne tage til, men jeg havde aldrig virkelig ondt, så det ikke var til at holde ud.. Jeg får lidt ilt undervejs til prinsessen, da hendes hjertelyd dykker under hver ve. Jeg får da også sovet lidt mellem veerne, men registrere det slet ikke. 3 timer efter ankomst på hospitalet må jeg presse – så dét gør jeg! Jeg presser så meget jeg kan, at jeg simpelthen ødelagde min kærestes hånd pga mine negle, men som han pænt sagde efter: du ligger der og føder, jeg tror ikke det er tidspunktet til at sige det gør ondt i hånden! 2 presseveer efter er hun ude.
Vi ligger et par timer, hun bliver undersøgt, tager fat og vi tager billeder og snakker. Tiden kommer hvor vi skal op på barselsgangen, og her er min kæreste så priviligeret at have mig, som slet ikke var udmattet efter fødslen, så han hopper op i sengen tager trøjen af så han kan ligge hud mod hud med vores datter, og så går jeg ellers der ved siden af med taskerne. Ja vi har været et kønt syn!
Fantastisk fødsel som dog gik meget stærkt psykisk, da jeg kun kunne mærke mine veer i 2 timer, og ellers havde fået af vide: “Du er IKKE i tvivl!” Så når nummer 2 er på vej, så ringer jeg med det samme, uanset hvad!