Gratis fragt ved køb over 499 DKK

Skærmbillede 2016-04-12 kl. 21.32.42

Efter en uges pause er jordemoderonsdag igen oppe at køre og ih, hvor det glæder mig! Der kom en masse gode forslag til emner, som jeg kunne tage op da jeg i sidste uge bød jer op til dans og jeg har i dag derfor valgt at tage fat på et emne, som flere efterspurgte lidt mere viden om: smerter efter fødslen – eller efterveer.

Resume

Mange kvinder ved ikke, at man ofte – hvis ikke altid – er plaget af smerter de første dage efter fødslen. Kvinder der har født vaginalt vil have ondt imellem benene, imens kvinder der har født ved kejsersnit vil have ondt i deres operationssår. Derudover kan nogle også fortsat være plagede af ryg-, lænde- og bækkensmerter, ligesom mange oplever at få smerter i brysterne i forbindelse med etablering af amning.

En del, særligt fleregangsfødende, oplever også efterveer, som er sammentrækninger i livmoderen, der minder om veer. Efterveerne varer typisk i 2-4 dage og kommer spredt i løbet af døgnet, ofte i forbindelse med amning.

Selvom efterveerne gør ondt, hjælper de kroppen med at få livmoderen til at trække sig sammen og gøre sårfladen, det sted hvor moderkagen har siddet inde i livmoderen, mindre. Den proces hjælper kvinden til at bløde mindre og er derfor meget vigtig.

Når man har født, må man gerne tage smertestillende medicin som fx panodil og ipren, efter sædvanlig anvisning.

Har I oplevet efterveer og hvad hjalp jer bedst igennem dem?