Noget af det jeg oplever at mange bliver meget frustrerede over er, når de ikke må komme på fødegangen, selvom de har veer, fordi jordemoderen vurderer, at kvinden endnu ikke er gået i aktiv fødsel. Netop dette oplevede kvinden som har skrevet beretningen til denne uges fødselsberetning – som heldigvis slutter med, at hun alligevel har haft en god oplevelse OG roser sine jordemødre
Min termin var kommet og gået igen, og der rendte jeg rundt meget gravid og øm over det hele. Jeg havde været til jordemoder da jeg var 40+6, som havde lovet mig en hindeløsning, hvis det var muligt. Det var det ikke! Hun oplyste i stedet, at jeg havde en del livmoderhals tilbage og var helt lukket, så hun måtte desværre bryde sit løfte. I stedet gik jeg der fra, med en tid til igangsættelse 41+4.
Med de nedslående nyheder og ikke det mindste antræk til bare en lille plukke ve, var jeg overbevist om, at jeg nok måtte afvente den igangsættelse.
Da jeg var 41+1 og lå på sofaen og fik endnu en lur, vågenede jeg med kraftig tissetrang. Til min overraskelse er jeg våd i bukserne, men derudover var der intet at spore. Jeg gjorde dog som fortalt fra hospitalet, jeg tog et bind på og afventede om der kom yderligere, men det skete aldrig. Så både min mand og jeg konkluderede, at jeg nok bare havde tisset i bukserne. Hvilket han fandt utroligt morsomt.
Efter et par timer kom første ve, og den ene ve blev til flere, så jeg sendte manden i seng, da jeg ikke mente han behøvede at deltage i optakten til fødslen. Efter 3 timer var veerne dog så slemme, at jeg alligevel vækkede ham og bad ham tage tid. Hvad jeg ikke lige vidste var, at manden komplet havde misforstået, hvad regelmæssige veer var! I hans optik var regelmæssige veer, veer der varede præcist lige lang tid hver gang og kom med præcist lige langt tid imellem. Da han efter et par timer fandt det underligt, at mine veer ikke blev regelmæssige, nu de var så hyppige, fandt han lige graviditetsbogen frem. Kort tid efter kom han lidt betuttet hen til mig og indrømmede, at han måske ikke helt havde fanget konceptet med regelmæssige veer, og at de havde været regelmæssige et par timer. I det øjeblik kunne jeg have slået ham
Der blev straks ringet til sygehuset, hvor jordemoderen i røret heller ikke var overbevist om, at jeg havde regelmæssige veer, så hun bad mig blive hjemme. Efter lidt snak frem og tilbage, og mit ord på jeg nok skulle tage hjem igen, fik jeg lov at komme ud til tjek.
6 timer efter jeg vågnede med våde bukser, sad jeg på sygehuset og vente på at blive tjekket. Der gik ikke lang tid før jeg kom ind til en jordemoder, som hurtigt konstaterede jeg var 8 cm åben. I det øjeblik havde jeg lyst til at råbe “For 30 min siden mente I ikke jeg var i aktiv fødsel, og nu er jeg 8 cm åben! Hvorfor fand.. skulle jeg så diskutere så længe med jer om, hvorvidt jeg måtte komme herind?”
Men jeg tav, mest fordi det ikke var den samme jordemoder, og det derfor ikke skulle gå udover hende, men også fordi jeg nåede at tænke “smertestillende, jeg må havde noget smertestillende. Du skal ikke råbe af hende med medicinen”. Så jeg bad høfligt om noget smertestillende og fik svaret tilbage “du er ALT for langt henne i din fødsels til, at du kan få noget smertestillende”. Igen var jeg tæt på at råbe upassende ting, idet jeg 30 min inden havde kæmpet for at få lov til at komme derud.
Jordemoderens næste bemærkning var “hvorfor har du ikke oplyst, at dit vand er gået?”. I det øjeblik stod tårerne ud af mig, for jeg havde jo hele tiden fået oplyst, “at kommer der lidt vand, så tag et bind på og vent en time. Er bindet tungt og vådt, så er det dit vand, er det tørt, så er det IKKE dit vand der er gået.” Og lige netop det havde jeg gjort! Jeg havde taget bind på og ventet, og der kom ikke mere, så derfor kunne det jo ikke være mit vand!
Jeg tror ikke helt jeg fik formidlet ovenstående helt så pænt til jordemoder som ønsket, men hun tog det pænt, og fandt mig en fødestue.
De næste fem timer gik med at jeg skiftevis stod, lå på ryggen, lå på siden, sad i hug, lå over en sækkestol osv., da baby stod skævt og jeg derfor skulle have ham ordentligt ned. Gymnastikken blev kun afbrudt af, at jordemoder febrilsk forsøgt at få min mand til at fodre mig med ristet toast med smør og saftvand, da jeg tidligere på natten havde kastet al indhold op. Toastbrødet ente aldrig i min mave, men altid et sted på gulvet, da jeg ærligt talt var træt af at få stukket mad i hovedet.
11 timer efter jeg vågende fra min lur var der jordemoder skifte, 40 min efter det startede pressefasen for alvor og 20 min efter var min søn ude.
12 timer fra jeg vågende med våde bukser, lå jeg med min søn på maven, og kan kun sige, at jeg havde en fantastisk fødsel. Der var bump på vejen, men alt i alt gik det virkelig nemt. Selvom jeg flere gange var sur på de jordemødre jeg var i kontakt med, så er det virkelig nogle seje damer. Jeg synes I gør et fantastisk arbejde, og vil gerne takke jer af hele mit hjerte for, at I løber så hurtigt for at vi kvinder kan få så god og tryg fødsel som muligt.