Selvom det i hele fødselsoplevelsen kan virke som en lille bi-ting, er det alligevel min opfattelse at det betyder noget helt særligt, når navlestrengen klippes og mor og barn fysisk adskilles. Derfor blev jeg så glad da flere havde spurgt ind til afnavling og min holdning til, hvornår man bør klippe navlestrengen, som denne uges Spørg Jordemoderen-video altså handler om.
… Og altså, undskyld at jeg sådan sidder og spiser i videoen. Multitasking, i ved…
Resume:
Jeg taler om tre former for afnavling. Tidlig afnavnling hvor navlesnoren klippes umiddelbart efter fødslen, sen afnavling hvor navlestrengen først klippes 5-10 minutter (eller efter pulsationen i navlestrengen er ophørt) og lotusfødsel, hvor navlesnoren slet ikke klippes.
Tidlig afnavling er god, når barnet har behov for at blive stimuleret umiddelbart efter fødslen. Det er min oplevelse at tidlig afnavling er meget hyppigt anvendt for at jordemoderen kan måle ph-værdien i navlestrengens blod.
Sen afnavling giver barnet en øget blodmængde og hjælper således barnet til at undgå blodmangel. Ved sen afnavling besværliggøres måden at tage blodprøver fra navlestrengen lidt, men det kan sagtens lade sig gøre.
Lotusfødsel er primært en temperamentssag. Mig bekendt findes der ikke videnskabeligt belæg for at det skulle være gavnligt at lade navlestreng og moderkage sidde sammen med barnet indtil det rådner af.
Uanset hvordan man gør, er der ikke noget rigtigt eller forkert og vores børn skal nok klare den, uanset hvordan deres navler er blevet klippet.
Hvornår blev navlesnoren klippet hos de af jer der har født? Og hvem klippede den?