Selvfølgelig jinx’ede jeg det, da jeg i går morges klokken 7-et-eller-andet-meget-sent postede en helt sort video på snapchat (@cbuttenschon) med lyden af ingenting, med på påskriften: “Kan I høre det? Det er lyden af et sovende barn”.
I morges, eller rettere i nat klokken 03-et-eller-andet-meget-tidligt vågnede en energibombe af en 1-årig. Og ville ikke sove igen. Overhovedet. Klokken tre.
Fuck man.
Heldigvis stod Thomas op med begge drengene da klokken nærmede sig halv syv og jeg fik mig en umanerligt dejlig time på øjet, sådan helt uforstyrret, inden jeg væltede – krøllet, som I kan se på billedet ovenfor – ud af sengen for at nå at mandagskramme mine drenge, inden de skulle afsted i institution. Det er gudskelov gået godt indtil videre, institutionslivet. Peter startede tirsdag i sidste uge og elsker det tilsyneladende allerede. I hvert fald havde han i fredags overhovedet ikke tid til at sige farvel til mig – på præcis samme måde, som det i øvrigt har gjort sig gældende i dagplejen tidligere.
Det er en god institution vi har været så heldige at få drengene ind i. Normeringen ligger vist en smule over gennemsnittet og kulturen, pædagogerne og fællesskabet der, er fantastisk. Alligevel mærker man det tydeligt. Angsten for fremtiden.
Som jeg skrev om HER er der varslet en milliardbesparelse på børne- og ungeområdet her i København, hvoraf halvdelen, altså femhundrede millioner skal findes ved nedskæringer i pædagogisk personale.
Dobbelt fuck man.
Jeg ved selvfølgelig godt, at pengene skal findes ét eller andet sted og jeg kan ingenlunde komme med et kvalificeret bud på, hvor de ellers skal hentes, men jeg ved til gengæld også, at det simpelthen ikke kan være rigtigt, at man forsøge at presse en så mega massiv besparelse op af hatten, uden at der følger én eller anden reformation af hele børne- og familiepolitikken med. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal give vores børn – landets fremtid – så dårlige vilkår, som de uvilkårligt vil få, hvis denne besparelse bliver gjort til virkelighed.
Jeg synes det er så ærgreligt og, heldigvis kunne man næsten sige, er jeg ikke den eneste der har det sådan. Rigtigt mange engagerede mennesker og fagforbund er enige med mig i min (åbenlyse) betragtning om, at besparelserne – i hvert fald i den form de har nu – er helt hen i vejret og så vidt jeg kan forstå, er hele 40 fagforeninger derfor gået sammen om at etablere en landsdækkende aktion for bedre velfærd og et kæmpe stor nej tak til omprioriteringsbidraget, som besparelserne altså pakkes ind i.
Der er allerede fastsat en dato for demonstration her i København og jeg vil hermed opfordre alle som overhovedet har muligheden for at støtte op om demonstrationen, som foregår nu på onsdag, d.9.marts klokken 17.00 foran Kommunernes Landsforening, Weidekampsgade 10, 2300 KBH S.
Selvom man ikke har mulighed for sådan lige at troppe op på Amager midt i ulvetimen i hvad der tegner mod regnvejr, kan man alligevel godt være med til at gøre en forskel, ved at sætte sin krusedulle i underskriftindsamlingen, lige HER. Det tager ikke mere end et minut og alle underskrifterne bliver på torsdag overdraget til Kommunernes Landsforening i forbindelse med deres topmøde i Aalborg, hvor omprioriteringsbidraget skal drøftes.
Jeg er fuld af forhåbning og jeg tror på, at vi i vores lille, lykkelige og veluddannede velfærdssamfund ikke ender ud med at smide næste generation på gulvet. Vi er bedre end det <3