.. Eller altså, min blog har. Til mit navn. Cana Buttenschøn. Eller altså, canabuttenschon.dk for at være helt præcis.
For en rum tid siden spurgte jeg om I syntes jeg skulle ændre navnet på bloggen og jeg har sidenhen kunnet mærke på mig selv, at jeg nok i virkeligheden spurgte, fordi jeg havde håbet at I ville stemme på et skift.
Jeg vil nemlig gerne skifte.
I løbet af de halvandet år bloggen har eksisteret har både den og jeg gennemgået en rivende udvikling og jeg er gået fra at sidde hjemme på barsel i et stort (små-ensomt) hus i Sønderjylland til at bo i en lille lejlighed i København og igen have fået øje for mig selv og mange af de andre interesser jeg har, udover at være nogens mor, som naturligvis stadig kræver det meste af min opmærksomhed, som jeg forventer det vil være tilfældet mange, mange år frem i tiden – hvis ikke for altid. Den udvikling bærer bloggen selvfølgelig præg af og selvom jeg stadig skriver en del om både børn og moderskab, så er det ikke længere mit hovedfokus.
Fokus er i stedet de ting jeg inspireres af, undres over og drages imod, som det i øvrigt har været tilfældet længe. Sagen er nemlig den, at der ikke kommer til at være andre ændringer på bloggen, udover dens navn og udseende og så selvfølgelig den naturlige udvikling der følger med i mit – og i jeres – liv.
Jeg elsker at I læser med, at I kommenterer og at I lader til at have en oprigtig interesse i at følge med i mit liv og de tanker jeg strør om mig her på bloggen og jeg håber derfor også at I vil tage godt imod den navneændring har har besluttet mig at lade bloggen undergå.
Rent praktisk har det ikke den store betydning, da I stadig kan komme ind på bloggen via de kanaler I plejer at bruge og mortilto.dk kommer til at blive en slags “spøgelsesside” for canabuttenschon.dk, som man – uden nogen øvrig indblanding – bliver ledt direkte videre til, når man besøger bloggen under dens gamle navn, ligeså snart teknikken lige kommer helt på plads, that is.
Så altså, byd velkommen til canabuttenschon.dk – præcis dén blog I kender, bare pænere, sejere og mere favnende end nogensinde før.