Er det dine børns behov?
… Sådan blev jeg spurgt i en kommentar forleden, efter at have beskrevet mine børns reaktion på at jeg har været i Sierra Leone i seks dage. Reaktionen som forøvrigt primært har bestået i, at de har haft et øget behov for nærvær – med mig især.
Nej, gu’ er det ej mine børns behov at jeg rejser til et andet kontinent og i øvrigt er uden mobildækning de fleste dage, så vi ikke engang kan snakke sammen. Selvfølgelig er det ikke mine børns behov.
Det er mit behov og jeg er ingenlunde bleg for at indrømme det.
Det er mit behov at gøre en forskel i mit liv, for andre end “bare” mig selv og min familie og jeg ser det nærmest som min pligt, af den simple årsag, at jeg har overskuddet til det. Jeg har massevis af ressourcer og hvis ikke jeg bruger dem på at gøre noget godt her i verden, så er jeg bange for, at jeg kommer til at fortryde det inderligt på mine sidste dage.
Selvfølgelig vil mine egne børn altid være dem jeg primært kerer mig om og dem jeg elsker allermest, men jeg tror nu engang ikke, at de – selvom de savner mig når jeg er væk – lider nogen synderlig last af at jeg drager ud i verden i håbet om at kunne inspirere, oplyse og hjælpe nogle af de mennesker jeg møder på min vej og måske endda være så heldig at jeg, i samme åndedrag og med hjælp fra bloggen her, kan inspirere bare én af jer der læser med, til også at ville gøre en ekstra indsats for at hjælpe lidt til ude i verden, hvor behovet er massivt. 
Mine børn kommer i første række, men ikke desto mindre, vil jeg af og til også lede min opmærksomhed hen på både anden, tredje, fjerde og gud-ved-hvilken række. Sådan har jeg det nemlig bedst og hvis der er noget jeg tror på, så er det, at mit overskud til at være lige præcis den type mor, som jeg gerne vil være, er størst, når jeg samtidig formår at pleje nogle af de aspekter af min personlighed, som ikke nødvendigvis bliver stimuleret af at være sammen med mine børn. Jeg vil både tage til fester med min mand, tage på weekendture med mine veninder og jeg vil altså også rejse til Afrika med PlanDanmark, hvis jeg nogensinde igen skulle være så heldig at få dét tilbud.
Jeg har på turen i Sierra Leone oplevet hvor kæmpe stor en forskel det gør, når dybt dedikerede mennesker yder en intens indsats for at fremme udviklingen i et samfund, som i dén grad har behov for ekstra støtte til at få etableret et system, som tilgodeser alle. Plan gør en kæmpe, kæmpe forskel og nogle af de unge mennesker jeg mødte, gjorde savnet – og følelsen af svigt – til mine børn komplet ligegyldig; det store billede taget i betragtning. De fortalte hvordan de havde lært at drive virksomhed og hvordan de i fællesskab med Plan og hinanden havde fået etableret muligheden for både at låne penge og forsikre sig imod sygdom – noget der ellers er så godt som umuligt i Sierra Leone, med mindre man sidder på et mindre herredømme. Med salget af Cana’s Album donerer Thomas og jeg 40 kroner til, for hver eneste CD – en CD som stadig kun kan købes HER, hvis nogen skulle have interesse.
Det faktum, at jeg kan være med til både at inspirere de mennesker jeg har mødt i Sierra Leone og at fortælle jer om det kæmpestore og enormt vigtige stykke arbejde Plan er i gang med at udføre i store dele af verden, opvejer fuldstændigt at mine børn har savnet mig i nogle dage.
Børnene har været sammen med Thomas, som elsker dem ligeså højt som jeg og jeg er fuldstændigt overbevist om, at de 99% af tiden har råhygget sig, uden min indblanding – også selvom det ikke var børnenes behov at jeg tog afsted.