Arghmen hold nu kæft, hvor har jeg grinet! Jeres pinlige datinghistorier har hundrede procent toppet min fantasi for hvad jeg troede virkeligheden kunne byde os på og jeg er dybt lykkelig for, at mit eget liv pludselig ikke virker spor mere akavet eller pinligt end alle andres. TAK!
Den heldige som har vundet et gavekort til shopping på Zalando er Julie, som altså kom til – så vidt jeg forstår – at skide i bukserne på en date i Tivoli. Holy shit – bogstaveligt talt!
Jeg så engang lidt til en fyr, hvor vi skulle mødes til Tivolirock og herefter hjem til ham. Under koncerten fik jeg mavekramper og et akut diarre-anfald, som resulterede i lugtende og beskidte trusser og underliv, uden mulighed for at blive vasket. Mit bedste bud i paniksituationen var at overdøve lugten med parfume og som det første bede om et bad, da vi kom hjem til ham. Jeg ved ikke om han opdagede det, men jeg synes jeg kunne lugte det hele tiden og har nok været noget fraværende at tale med.
Der var så mange gode historier, som fortjener at blive genfortalt og jeg tænker derfor, at jeg vil lade de mest tåkrummende af slagsen drysse ud som et par indlæg henover den kommende tid – I kan roligt glæde jer! Tåkrummende pinligt og SÅ sjovt!