Gratis fragt ved køb over 499 DKK

imageAnnonce

I anledningen af at det er Valentins Dag på søndag, besluttede jeg i sidste uge, inden jeg rejste til Afrika, at prøvesmage en menu, som ville kunne gå an for både børn og voksne – og hvad er så mere oplagt end at gå i (hunde)sporene på Lady og Vagabonden og servere spaghetti med kødboller. Klassikeren over dem alle.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde at vi hjemme hos os er vildt gode til at lave fine middage og romantisk hygge “bare fordi” og derfor synes jeg faktisk, at Valentins Dag er en kærkommen reminder om at vi skal vise hinanden lidt ekstra kærlighed.

Med små børn kan det selvfølgelig være vanskeligt at tage den helt store tur med både bif, restaurant og drinks, hver gang, men i virkeligheden synes jeg heller ikke det gør spor, hvis børnene er med i begyndelsen af en romantisk aften, som jeg sagtens synes “bare” kan foregå hjemme. Især på søndag, når det er Valentins Dag, vil jeg selvfølgelig gerne være hjemme, fordi jeg er i Sierra Leone helt indtil på lørdag, hvor jeg lander i Kasttrup og forventer at oversvømme hele lufthavnen med glædestårer over at se min familie igen.

Til en hjemmedate tænker jeg at spaghetti med kødboller ala Lady og Vagabonden er helt perfekt – især hvis jeg til mig selv, kan snige mig lidt udenom kødbollerne og i stedet tilføje et par stegte svampe og lidt oliven. Det er nemt og hurtigt at lave, lækkert at spise for både store og små og så koster det rent ud sagt ikke en skid.

image

image

Efter pastaretten tænker jeg at servere en trifli med cookie crumble og karamelliserede æbler – og ro på, det er overhovedet ikke ligeså svært at lave, som det lyder. Faktisk er det pærelet og i sidste uge klarede jeg snildt begge retter i ulvetimen imens jeg var alene med drengene.

image

image

Begge retterne har jeg lavet ud fra de opskrifter som Lidl i samarbejde med Mira Arkin har udviklet og hør nu lige her, samlet pris i Lidl for alle ingredienserne – inklusive basisingredienserne som olivenolie, parmesanost, salt, peber og sukker – er 374 kroner! Og så er der altså rigeligt tilovers af både æg, sukker, fløde, grøntsager og en hel masse andet. Arghmen, jeg fatter simpelthen ikke at man kan få så meget mad, for så lidt penge og jeg er altså normalt ikke engang bleg for at handle discount.

image

For mig, fordi jeg helst ikke spiser kød, er det selvklart, at desserten hitter allermest. Normalt bliver jeg en lille smule træt af desserter som ikke indeholder bare en snert af chokolade, men denne her er altså en vinder på trods af manglen på chokolade. Den smager seriøst godt. Jeg synes faktisk at begge retterne er spitze og jeg ville med glæde servere dem for både mine drenge, min mand og vores gæster, når vi har sådan nogle.

Som et lille ekstratip til de af jer der – ligesom jeg – bruger nespressomaskiner, så har Lidl en pokkers masse kaffevarianter, som kun koster 14,95 kroner pr pakke med 10 kapsler. Min personlige favorit er Palermo Espresso, som jeg gerne skyller to kopper ned af, hver morgen. Den vil helt sikkert gøre sig godt sammen med et stykke lækker chokolade ovenpå desserten, hvis altså man ikke er kommet til at slikke cremeskålen til kvalmepunktet. Så kan det godt være at chokoladen skal udelades.

Og altså, sig lige til, hvis I ikke kan tyde opskrifterne ud fra billederne – så lægger jeg dem gerne op så snart jeg er hjemme fra Afrika