Gratis fragt ved køb over 499 DKK

IMG_2113.JPG

Mr. George Clooney og jeg på en – desværre – ganske imaginær date! 

Annonce

Da Thomas og jeg mødte hinanden var det de første mange gange, som en del af vores respektive byture og vi sprang på den måde de mere traditionelle dates over og vi gik i stedet fra heftige bodega-flirts til timelange samtaler i min dengang postkasserøde sofa uden yderligere mellemled. Til gengæld har jeg, i de tre år jeg var ganske single, inden jeg mødte Thomas, brugt ganske mange eftermiddage og aftener på både første og anden date – en sjælden gang imellem også på tredje, men efter den var det i langt, langt de fleste tilfælde slut.

En fyr jeg datede fortalte mig engang, da jeg efter en hyggelig 2.date afslog hans ønske om en tredje date, at jeg måtte være et seriøst tilfælde af “fear of commitments” siden jeg ikke ville ud med ham igen. Jeg tænkte dengang at han måske nærmere manglede personlighed, men sådan er der jo så meget.

De fleste dates jeg har været på, har gudskelov været ganske vellykkede, omend de mænd der har akkompagneret mig aldrig har levet op til den standard som Thomas sidenhen viste mig var dén jeg ledte efter. Enkelte dates har dog været ganske tåkrummende. Der har været fyre som udelukkende snakkede om deres eks-kærester, fyre der kun snakkede om deres mødre og allerværst, fyre der kun snakkede om sig selv. Til gengæld har der også været mig, som for eksempel engang har været på date med en – i øvrigt ret sød – fyr, som jeg hurtigt følte god kemi med, hvor jeg samtidig følte at jeg havde en god overhånd, fordi jeg kendte hans fars kæreste, som på forhånd havde fortalt mig om hvilken sød familie det var. I løbet af aftenen, hvor vores hænder langsomt nærmede sig hinanden henover bordet, afslørede jeg min hemmelighed:

“Jeg kender faktisk din fars kæreste”

“Nårh, du mener min mor?”

“Din mor?”

“Ja?”

“Nej nej, ikke din mor. Jeg mener, hende der er kærester med din far nu. De har været sammen det sidste halve års tid”

“Altså, min mor er min fars kæreste. De har været gift i 25 år”

“… Øhh.. Nårh okay, arghmen øhm…. Undskyld?”

Og sådan forsvandt den gode stemning altså, da jeg med verdens dårligste scorebemærkning fik gjort både mig selv og min date klar over, at hans far tilsyneladende havde en affære med en yngre kvinde. Det var et temmeligt akavet øjeblik og mit absolut værste date-moment ever!

Hvis I derude også har været på – eller måske bare kunne forestille jer nogle – kiksede dates, så kan I lige nu, i anledning af  vinde et gavekort til shopping på Zalando for hele 2000 danske kroner! Alt I skal gøre for at have et lod i konkurrencen, som altså udelukkende kører her på min blog er, at beskrive den mest pinlige datinghistorie I har i ærmet og så trækker jeg en heldig vinder på tirsdag i næste uge, så den heldige madamme lige akkurat kan nå både at bestille og modtage nogle af Zalandos lækkerier inden årets største date-dag, Valentins Dag d.14.februar.

Der er masser af god inspiration til hvad de 2000 kroner kan bruges til i alle Zalandos valentins-gaveideer HER. Og ja, man må gerne trykke på “kvindelig partner” hvis man bare gerne vil købe sig selv en gave. Eller altså, mange gaver.

Pøj pøj til jer alle – jeg GLÆDER mig til at krumme tæer og grine mig igennem jeres historier!