L
Bedst som jeg i tidligt i eftermiddags havde trykket på brygknappen på kaffemaskinen, vågnede Peter i et skrig fra soveværelset, hvor jeg en time tidligere havde lavet snigeren på ham, som jeg skrev lidt om HER.
Heldigvis var hans lille varme krop ikke parat til at vågne og med hovedet liggende på min højre skulder lukkede han langsomt øjnene og faldt i søvn næsten synkront med mig, som vågnede halvanden time senere, en lille smule forvirret over at have sovet, med udtørrede kontaktlinseøjne og en følelse af at være det allerbedste sted i mit liv jeg overhovedet kan forestille mig. Jeg har så meget optur over hvor godt børnene trives og over hvor mange dejlige mennesker vi har i vores liv.
Jeg kommer til at gå en travl tid i møde, først med modeugen, som jeg for første gang nogensinde sådan for alvor kommer til at tage del i – bonderøv på afveje kunne man også sige, men jeg glæder mig til at kaste lidt ekstra lys og opmærksomhed på dén del af min personlighed, som ellers ikke spiller den største rolle, hverken her på domænet eller i min hverdag. Som en direkte forlængelse og komplet kontrast til catwalks og cupcakes, rejser jeg umiddelbart efter de hektiske modedage, til Sierra Leone, sammen med Plan Danmark og Mascha Vang. Kæft, hvor bliver det godt! Allermest fordi de to begivenheder kommer i netop dén rækkefølge, da jeg forestiller mig, at det kan være ganske sundt, at blive trukket lidt ned på jorden igen, efter en uge i modens noget overfladiske univers; noget jeg forestiller mig at turen til Sierra Leone er perfekt til, fordi den barske virkelighed om at alle ikke er så heldige som os der er født i Danmark helt naturligt kommer til at rykke de menneskelige værdier i den retning jeg bedst kan lide. Den omsorgsfulde, næstekærlige og ordentlige retning.
Dagens uplanlagte og i særdeleshed uvante lur viste sig at være kærkommen både i forhold til at indhente tabt søvn, men måske primært til lige at minde mig om, hvor godt alting faktisk er i familien Buttenschøn lige nu. Med kroppen fuld af genvundet energi er det eneste jeg nu kan ærgre mig en lillebitte smule over, at jeg sædvanen tro, kværnede hele min bøtte med Ben&Jerry’s i går aftes og derfor må nøjes med gulerødder og det sidste stykke pålægschokolade, som ensomt ligger og venter på at blive spist, til de næste par timer inden Thomas kommer hjem fra sit Grønlandseventyr, som jeg håber på, at han vil fortælle en hel masse om, så snart han er landet – jeg elsker nemlig at høre om andres rejser og store oplevelser; især Thomas’ selvfølgelig.
God aften derude!