Pludselig fandt jeg mig selv med en læge i røret som sagde “du må hellere lige en tur forbi skadestuen”.
Pis. Det er foden der driller.
Egentlig ringede jeg bare til 1813 for at forhøre mig om hvad jeg selv kunne stille op med min pludseligt voksende og temmeligt smertefulde abcess, inden jeg kunne slå et smut ind forbi egen læge, hvis ikke naturen – måske mere end sædvanligt gavnligt – ville have hjulpet mig i nattens løb.
“Det er nok bedre du kommer forbi med det samme.”
Javel doktor. Således sidder jeg nu, i et – gudskelov halvtomt – venteværelse og afventer den skrækkelige pinsel jeg ved venter mig så snart mit navn er blevet kaldt. Jeg kan næsten ikke overskue det, men på den anden side, kan jeg selvfølgelig heller ikke overskue at lade være.
For at fordrive ventetiden, håber jeg at et par af jer – det tossede tidspunkt, hvor de fleste spiser eller klargører aftensmad til trods – vil være med på en omgang “spørg bloggeren”. Stik mig spørgsmål med hvad end I har på hjerte, i kommentarfeltet herunder og så svarer jeg lige indtil det bliver min tur, her på skadestuen. Måske ganske snart, men man kan jo aldrig vide…
OPDATERING:
Klokken 17:48-ish: jeg er blevet indkaldt. Ligger og venter på lægen. Spørgerunde midlertidigt afblæst.
Klokken 19:20: Jeg sidder i det mørke børneværelse, imens jeg kan høre mine drenges tiltagende dybe vejrtrækninger. Det var ikke spor slemt på skadestuen og de var vildt søde til at håndtere den angst jeg havde fået opbygget siden jeg blev skåret under foden sidst, hvor det gjorde så psyko-ondt. Denne gang var det en mild omgang, abcessen blev åbnet op og jeg håber at komme ovenpå ganske snart igen.
Med ønsket om en god aften til jer <3