Mandag morgen er ofte udskældt. Hverdagens barske realitet der igen og igen banker på og visser sit grimme ansigt, når man igen skal tidligt op, smøre madpakker og selvfølgelig – som toppen af den tørre kransekage – afsted på job. I virkeligheden står jeg kun sjældent bemærkelsesværdigt tidligere op om mandagen, end jeg gør i weekenden og jeg skal når alt kommer til alt – som oftest i hvert fald – heller ikke ud af døren for at komme på arbejde.
Alligevel kan jeg af og til godt tage mig i at hoppe med på klicheen om, at mandag morgen kan være træg at stramme sig op til.
Bare ikke i dag. Overhovedet.
I dag er det nærmere modsat og jeg er spændt som en flitsbue i hænderne på Robin Hood.
Både Thomas, børnene og jeg holder fri og fordi vi aldrig fik spist æbleskiverne i går, kan vi se frem til at smæske os i dem i eftermiddag, når vi altså lige har været en tur forbi Amalienborg, hvor vi er blevet inviteret ned forbi.
Ja, sgu! Amalienborg.
Jeg aner ikke hvad jeg skal have på og om mine manerer overhovedet kan finde ud af at besøge det store slot, men ikke desto mindre så er der lagt i ovnen til en knaldgod dag!
… Og så håber jeg bare at jeg får lov til at tage et par billeder imens jeg er på visit.