Hvad der i går føltes som en irriterende kilden i næse og svælg, har i dag sat sig som en vaskeægte lige-ved-og-næsten mandeinfluenza.
Derfor slog jeg, efter Peter blev afleveret i dagpleje, et smut ind forbi bageren og hentede forsyninger til min allerførste sygemelding fra mit nutidige arbejde. Min chef er som altid meget forstående og empatisk, omend hun synes det er ærgeligt, at gå glip af alle de spændende møder der oprindeligt stod på dagsordenen.
I stedet for at rende til møder vil jeg glæde mig over, at det nye Se&Hør er kommet på gaden; i sig selv ikke en bedrift der normalt kan få mig til at springe op af stolene, men i dag er der en lillebitte dobbeltsidet artikel om Thomas og mig og så får min sladderbladspibe altså en ganske anden lyd, for hvis der er noget jeg gerne vil følge med i, så er det mit eget liv. Og når nu alligevel bladet er i husstanden, kan jeg jo ligeså godt også kigge på flotte kjoler og velblegede tænder, ikke sandt?
Sammen med sladderbladet, en frøsnapper og en allerede halvspist bolle med ost til min formiddagskaffe, satser jeg på at min krop kommer bare en lille smule mere på dupperne, inden jeg i eftermiddag skal hente Peter og gøre parat til forlænget weekend i Sønderjylland.