Stort set hele mit liv er jeg gået for at være A-menneske. Udpræget, mener nogen. I mange år påstod jeg, at jeg var et solmenneske, som altid stod op med solen. En påstand som altså kun holdt stik indtil jeg begyndte at sove med gardinerne trukket for, som det er tilfældet nu hvor vi har genboere lige på den anden side af vejen. Mørklægningsgardiner ovenikøbet.
Jeg ved ikke om det er gardinerne, alderen, det faktum at begge mine drenge de fleste nætter tager en god 12-timers skraber eller lidt for mange bolde i lidt for tynd luft, der gør at jeg i de seneste par måneder har haft svært ved at finde min seng om aftenen. Alt for ofte bliver i dag til i morgen, inden jeg kommer i seng og den nattesøvn jeg ellers havde svoret at jeg skulle vende tilbage til for fuld udblæsning, så snart mine børn tillod mig det, er nu alligevel sådan et halvtarveligt 5-6-7 timers foretagende. Også selvom klokken typisk er et stykke over syv før de første i husstanden vågner.
Fordi vores rytme er blevet sådan, var det også med et sug i maven jeg modtog Jens’ forespørgsel i går på om ikke snart han måtte prøve at være det barn der blev afleveret allerførst henne i børnehaven. “Ej, skat. Når de første børn bliver afleveret, sover vi stadig. Hvis du kunne tænke dig at prøve at være det eneste barn i børnehaven, kan du måske blive hentet som den sidste en dag, hvis du har lyst, men jeg tror måske ikke det er så skægt at være der uden alle de andre børn”. Det ville Jens gerne. Så gerne, så det var det første han sagde i morges da han slog øjnene op. “Mor, i dag skal du hente mig som den allersidste, okay?”. Og således har jeg i dag hentet min stolte, lykkelige og meget trætte, store dreng to timer senere end sædvanligt.
Børnene sover nu sødt ovenpå en ordentlig omgang pizza, én af mine dejlige sønderjydeveninder sidder i min sofa, som hun i aften skal sove på, inden vi i morgen (alt, alt, alt for tidligt i forhold til min nuværende døgnrytme) drager mod lufthavnen og så vi kan komme til London, baby! Jeg forudser et glas rødvin, masser af snak og et hurtigt kig til øjenlågene før vi skal afsted og jeg ønsker alle en dejlig aften, hvadenten I allerede fiser den af under dynen, drikker rødvin, ser fjernsyn eller piller navle. Alt tæller, så længe I kan lide det.