Meget bilder jeg mig ind at jeg kan forstå. Meget af det jeg ikke kan forstå, bilder jeg mig ind at jeg kan lære. Jeg kommer dog aldrig til at lære at forstå, hvad der driver nogen til at slå andre mennesker ihjel. Uskyldige og almindelige, som dig og mig. Uperfekte og harmløse mennesker, som nådesløst bliver dræbt. Når dét sker, forstår jeg pludselig ingenting.
Jeg forstår intet andet end sorgen. Sorgen over de dræbte og over den verden vi befinder os i. Sorgen over, at der findes noget, som kan få andre til at slå ihjel. Sorgen over, at ingen kan vide hvem der er de næste.
Vi må omfavne hinanden, sørge sammen og tro på det gode i alle andre. Kun sådan – tror jeg – kan vi komme det onde til livs.