Helledusseda hvor skal jeg lige love for at jeg fik på puklen ovenpå mit forrige indlæg om at give sine børn sele på, hvor jeg tilsyneladende ikke havde så godt hold på mine følelser, som jeg havde troet.
Det var ingenlunde min mening at hænge forældre, som bruger seler til deres børn, ud og jeg skrev faktisk ikke ét eneste sted, noget negativt om den kvinde jeg havde set. Intet. Jeg skrev til gengæld hvordan mine følelser om emnet var og om hvordan jeg selv ville forholde mig. Samtidig skrev jeg, at jeg naturligvis var klar over, at noget helt andet formentlig gjorde sig gældende for kvinden, fordi jeg formoder, at alle gør deres allerbedste for deres børn.
Jeg synes ikke at nogen er dårligere forældre fordi de bruger seler til deres børn. Slet ikke. Brugen af seler ligger bare så langt fra min egen forståelsesramme, at jeg følte at jeg var nødt til at stille spørgsmålstegn. Det var ikke for at kritisere andre og jeg beklager selvfølgelig min lidt kluntede og ufine facon. Jeg er kun et menneske og nogle gange er jeg ovenikøbet et menneske i mine følelsers vold.
Til gengæld er jeg enormt glad for at I er så mange der har givet jeres besyv med og I er mange som har været med til – endnu engang – at udvide min horisont, som af og til kan være lidt rigeligt snæver.
Jeg er stadig ikke ubetinget tilhænger af seler til børn, men jeg har selvfølgelig fuld forståelse for, at det for nogen kan være ikke bare den nemmeste, men også den bedste løsning.
Med det sagt, håber jeg at vi kan give hinanden en virtuel fælleskrammer og holde fanen højt for at det allervigtigste element i god børneopdragelse er kærlighed, som jeg heldigvis er overbevist om, at vi alle pøser vores børn til med.