Da jeg i morges blev ringet op af en journalist, tøvede jeg et kort øjeblik med at tage telefonen, inden jeg tog røret og sagde “Hej, det er Cana“.
Vi skulle tale om besparelserne på fødeafdelingerne og de efterhånden miserable forhold for både jordemødre, kvinder, mænd og børn vi stilles i udsigt. En snak jeg mægtigt gerne ville have og min tøven skyldtes derfor udelukkende, at jeg netop havde afklædt mig min bluse og bh og stod for at skulle i det bad, jeg ikke fik taget inden drengene blev afleveret.
Jeg endte altså med, at føre en samtale kun iført mine underklæder, til journalistens uvidenhed, forstås.
Lige indtil døren til badeværelset gik op og jeg kom i tanker om, at Thomas havde en musikstudine på besøg, som jeg måske ikke umiddelbart syntes behøvede komme ind til bar hud og hængepatter.
“Hov, stop! Jeg har altså ikke noget tøj på!” fløj det ud af munden på mig, inden jeg nåede at overveje, at jeg altså stadig havde sød – og nu småfnisende – journalisttype i telefonen.
For helvede. Og så var det ovenikøbet bare Thomas der listede ud til mig.
I virkeligheden plejer jeg slet ikke at bade sådan i min kontortid, som altså er når drengene er i institution, men fordi jeg i går, efter at have været med min mand til bogreception hos Henriette Rostrup, der netop har udgivet “Det år vi gik til begravelser” – som jeg forøvrigt glæder mig til at læse, efter at have læst et par suveræne anmeldelser – strøg direkte alene videre til en lækker middag i fortræffeligt selskab, med nogle søde pr-piger og et par af de øvrige nominerede til Zalando Nordic Blogger Awards.
Sjældent har jeg da befundet mig så godt, sammen med komplet fremmede og jeg begynder virkelig at få smag for hele denne branche, som for en jordemoder-og-på-ingen-måder-reklame-dame som mig, er begyndt at åbne sig op som den smukkeste rose på en sommerdag.
Drinks, mad og vin, krydret med udveksling af røverhistorier og erfaringer og en snak om det forestående Award Show som løber af stablen torsdag i næste uge. Jeg har fået lov til at bestille lidt tøj hjem fra zalando.dk, men har endnu ikke besluttet mig for hvad jeg skal have på, på den store aften. Andet end de røde læber, som jeg selvfølgelig skal rocke, med et kridhvidt smil.
Her er de ting jeg har trykket hjem – hvad synes I? Skal jeg gå efter jumpsuiten med blondekig til maven, eller skjorte og lædernederdel?
Jumpsuit HER // Taske HER // Skjorte HER // Lædernederdel HER // Sko HER
Og så tilbage til spørgsmålet, som jeg håber at I vil hjælpe mig ved lige at svare på.
[poll id=”5″]
Ja ja, jeg ved godt at svarmulighederne er lidt kække, men that’s how I roll, for jeg synes det er noget røvlækkert kluns. Læg gerne en kommentar, hvis I ser noget helt andet for jeres indre øje, når I tænker på et styks storsmilende fru Buttenschøn, enten på egne vegne eller i glæde over en kollegas succes.