Af en eller anden årsag, gik det således at jeg, på Thomas’ og min festdag i lørdags, ikke fik taget så meget som et eneste lille bitte billede af hverken mig, Thomas, vores festlokale, gæsterne eller noget som helst andet for den sags skyld. Nothing. Til gengæld kom der en foto- og videograf, som jeg sætter min lid til har knipset nogle prægtige billeder, til trods for at vi havde frabedt os det traditionelle opstillede bryllups-fotoshoot. Det ville ligesom være lidt for mærkeligt, når det nu trods alt er fem år siden vi blev gift, synes jeg. Fotomanden tog dog en masse billeder og jeg kan næsten ikke vente med at se dem!
Mine veninder tog også stakkevis af billeder, men ind til videre, har jeg desværre ikke set ét eneste billede af mine sko, som mange af jer har spurgt ind til. Derfor må I nøjes med ovenstående billede af samtlige af mine bryllupsfestsko, hvoraf jeg selvklart kun brugte ét par. De forreste. Jeg må dog igen pointere at jeg håber (meget!) at fotografen har bare ét billede af mig i fuld figur, så man kan se både kjole og sko på samme billede.
Jeg havde simpelthen ikke skænket dem en tanke og for en aften lod jeg min (over)entusiasme for bloggen og de sociale medier holde fri og jeg havde derfor ingenlunde tænkt, at det selvfølgelig havde været passende med et outfitbillede i dagens anledning.
Pokkers.
Jeg endte med, midt i min skokrise lørdag formiddag, at erhverve mig endnu to par sko, således at jeg i alt til vores forsinkede bryllupsfest altså har købt fire (fucking) par sko, hvoraf de to par jeg i virkeligheden allerhelst ville have haft på, bed karma i røven og som -fordi vi tilbragte dagen i bonbonland – ikke engang blev leveret til mig, men til den søde indehaver hos GetItFixed, der ligger i vores ejendom, og som heldigvis tog imod dem mandag eftermiddag. Mandag, når nu jeg skulle have brugt dem lørdag.
… Tsk tsk, skide flot!
Som min redning, kom min veninde og den gode gamle Magasin mig til undsætning, hvor jeg fandt to par sko fra Dune, som jeg i løbet af eftermiddagen fik indsnævret til lige præcis dét par, som jeg havde på indtil efter min tale til Thomas, som blev afsluttet med en tåre i øjenkrogen, beskeden om at kvinderne nu var mere end velkomne til at tage skoene af (sammen med mig) og en duet, som Thomas havde overtalt mig til at synge sammen med ham.
Skoene – særligt den venstre, til trods for at min højre fod faktisk er størst – skulle vise sig at være et halvt nummer for små, så det var som at betræde den blødeste blomstereng, da jeg efterfølgende stak i mine gamle nedslidte guldglimmersko, som jeg i virkeligheden har villet smide ud, siden jeg sled spidserne grimme og sålerne ned, imens jeg med en dreng i hver hånd besteg Los Angeles’ bakker. De var de perfekte afløsere og jeg skal være ærlig at sige, at jeg, til trods for at de var pæne, de stiletter jeg endte med at have på til (starten af) bryllupsfesten, er glad for at de var på udsalg, for gode, det var de sgu godt nok ikke til mig.
Og til jer der stadig ikke kan lade være med at tænke på den der duet, så er der et lille udsnit af den, i videoen herunder. Jeg håber I kan li’ den 🙂