Efter en heftig uge, først med bryllupsplanlægning og sidenhen et brag af en bryllupsfest, er jeg her, tre dage senere, endnu engang vågnet op til synet af de store blå kasser fra gobox, som jeg i sidste uge fik leveret. Til forskel fra i sidste uge, er jeg dog nu i en lykkerus som stadig sprænger min forståelsesramme.
Kasserne står stort set urørt hen, men jeg glæder mig som en gal til at fylde dem op og ikke mindst få dem afhentet af én af de søde gobox-fyre.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at hverken Thomas eller jeg er synderligt detaljeorienterede, når det kommer til oprydning. Vi er nærmere “så flytter vi lige bunken et andet sted hen”-typerne, som i sagens natur kan være en lille bitte smule klaustrofobisk, nu hvor vi ikke længere har oceaner af kvadratmeter at boltre os på. Og netop derfor, bliver det umanerligt dejligt at få opmagasineret nogle af de bunker, som vi allerede nu ved, kommer til at samle støv enten i skabe, skuffer eller bunker på gulvet.
Det er så snedigt at gobox har lavet deres egen app, hvor man, så snart man har fået oprettet en bruger og fået sine kasser leveret, kan tage billeder af de ting man kommer i kasserne og let koble dem sammen med lige præcis den kasse de ligger i, fordi de er nummerede – både i virkeligheden og i app’en.
På den måde kan man, hvis man som jeg er typen der altid har sin telefon i umiddelbar nærhed, med et enkelt lille klik lige se hvilke ting det nu var man havde opmagasineret og ligeså let bestille de ting hjem, man eventuelt skal bruge, således man, for eksempel når vejrudsigten engang henad d. 24.december lover sne, kan klikke børnenes (og egne, hvis man er så heldig selv også at være indehaver af den slags) opmagasinerede flyverdragter og vinterstøvler hjem.
Det er overdrevet let at have med at gøre og jeg kan altså på det varmeste anbefale gobox til alle der “lider” af lidt for mange ting, på lidt for lidt plads, omend jeg vil foreslå, at man bestiller kasserne hjem på et tidspunkt hvor man rent faktisk forventer at have tid til at fylde dem op.
Derfor glæder det mig usigeligt meget, at jeg kan berette om, at I ved at trykke lige HER, kan deltage i konkurrencen om gratis opbevaring af 10 kasser i et helt år PLUS et gavekort til Illums Bolighus på 2000 kroner. A’hva’behager! Ikke nok med at I kan vinde opmagasinering af hvad end I kunne tænke jer at give øjne og skabe en lille pause fra, I kan også boltre jer i alskens nye boliglækkerier samtidig, Det er rent win, hvis nogen spørger mig. Og så er det nemt 🙂
PØJ PØJ!