Fuldstændigt udspilet, med ondt i maven og sommerfugle i sjælen, lå jeg i aftes i sengen of forsvor, at jeg aldrig skulle spise sushi igen. Selvom jeg i virkeligheden elsker det.
I aftes, efter et modeshow, bobler og de smukkeste glimmer cupcakes til Fashion Evening i FRBC-shopping tog jeg min velklædte mand under armen og overtalte ham til at hyre babysitteren for en ekstra time, så vi kunne gå på date.
Vi fandt en sushibar med god karma og en fast pris på hele menuen – man måtte bare ikke levne mere end tre stykker, som i så fald ville koste en 10’er ekstra per styk.
Der var så meget lækkert og som en anden jyde foran en japansk buffet, havde jeg pludselig bestilt det halve menukort. Og altså meget, meget mere sushi end Thomas og jeg nogensinde ville kunne fortære. End ikke hvis vi havde haft tømmermænd, var det gledet ned. Sticks, rispapirsruller, luksusuramaki og jeg skal komme efter jer. Føj for den lede. Heldigvis – eller desværre – fik vi det resterende med hjem til en fiks lille overpris og jeg håber i dén grad at drengene, når de vågner lige om lidt, har lyst til sushi til morgenmad, for jeg kan næsten ikke bære, hvis det skal blive min frokost.
Jeg havde jo for pokker lige lovet Anne, min yndlingsskrædder, da jeg hentede min bryllupskjole i går, at jeg (næsten) ville stoppe med at spise indtil bryllupsfesten næste lørdag. Pis.
Fashionselfie i FRBC.
2.servering sushi, der kom på bordet efter jeg var blevet mæt. Åh gud, altså…
Jeg havde jo også for længst været om bord i de her skønheder. Mums!