Foto: @josefinebarret
Klokken tre i nat fortrød jeg inderligt, at Thomas og jeg skal holde bryllupsfest om to uger.
Jeg lå med hovedet i kummen, i en lejlighed fyldt med veninder og en tung tåge af alkohol, efter at have været beruset i fjorten timer og kunne slet, slet ikke overskue tanken om, at jeg allerede om to uger igen skal drikke både vin, cocktails og formentlig også shots, som jeg mistænker for at være den store synder i forhold til nattens kummerlighed.
Men for pokker, hvor var i går en god dag! Jeg kan slet, slet, slet ikke få armene ned over det! Mit polterabend.
Jeg er sådan jævnt hårdt ramt i dag og jeg kan ingenlunde præstere at skrive andet om i går, end at det var verdens bedste overraskelse i verdens bedste selskab og så lover jeg, at der kommer en lidt grundigere beskrivelse af dagen i løbet af næstkommende uge. For nu, fungerer min hjerne kun på virkelig lavt blus og jeg kan, ærligt talt, nærmest ikke tænke to sammenhængende tanker.
Det var den aller bedste dag jeg overhovedet kunne forestille mig og jeg er – efter jeg ved syvtiden i morges igen trak dynen med mig ind i min venindes soveværelse efter en (halv) nat på badeværelset – alligevel mere end klar til bryllupsfest. For jeg har både den dejligste mand OG de dejligste veninder og jeg kan næsten ikke vente indtil vi alle skal samles igen.