Noget af det aller fedeste ved at være min egen chef er – udover at jeg har alle de barnets sygedage som jeg har lyst til – at jeg nu pludselig har fået tid til at lave hjemmespa.
I virkeligheden er tiden fuldstændigt den samme som før, men for mig, er selvforkælelse, lækre cremer og ansigtsmasker er sjældenhed om aftenen efter børnene er lagt i seng. Jeg gider simpelthen ikke om aftenen, hvor dumt det end kan lyde.
Til gengæld gider jeg virkelig godt om formiddagen. Jeg synes det er noget af det hyggeligste, at kunne vimse rundt i lejligheden og føle mig feminin og gøre en masse lækkert for både hud, hår og ikke mindst sjæl.
Derfor gjorde det mig sgu så glad, da jeg forleden fik nogle nye produkter fra Jou Jou Copenhagen ind ad døren. Der var nemlig både en ansigtscreme – facial creme – og en scrub mask; sidstnævnte som altså kræver, at man har mere end to minutter om morgenen til at dybderense og blødgøre huden. Produkterne er uden parfume og parabener og andet snavs – tilmed uden at lugte af modermælkserstatning, som jeg synes nogle uparfumerede cremer kan have lidt tendens til og som jeg altså på ingen måder er fan af. Produkterne fra Jou Jou Copenhagen er i stedet nærmest duftfri, som jeg synes er enormt lækkert.
Ansigtscremen er silkeblød, drøj i brug og trænger hurtigt ind og giver ansigtet en frisk fornemmelse uanset hvor tidligt om morgenen den påsmøres ansigtet efter en god omgang rens, som den søde kosmetolog som jeg skrev om HER, forklarede mig, at jeg kunne få stor glæde af at gøre lidt mere ud af.
Ansigtsscrubben, som i virkeligheden er en lermaske, er dog min klare favorit! Jeg synes den er så skøn. Den er let dosere og påføres ansigtet med lette cirkulære bevægelser, inden den skal have lov til at tørre, hvor jeg altså hver eneste gang kommer til at have en fest over, hvor skægt det føles, når masken tørrer, bliver stram og ansigtet på sin vis føles som om det er i fuld narkose. Jeg kommer altså tid at bruge et par minutter på at grine over mig selv i spejlet, imens jeg som en anden guldfisk mimikløst åbner og lukker munden, for at nærstudere om man kan se hvor stramt det føles.
Efter en omgang scrub mask og ansigtscreme, føles huden mindst et par år yngre og den småtrætte jeg-er-blevet-nogens-mor-og-glemmer-derfor-mig-selv-fornemmelse bliver skubbet lidt på afstand – og dét er altså værd at tage med i det store regnestykke, synes jeg.
Udover at være gode, er cremerne også smukke at have stående fremme, synes jeg. Og så er de tilmed til at betale uden direktørløn.
De to produkter fås lige HER i en samlet pakke til bare 419 kroner. En pakke som jeg, produkternes drøjhed taget i betragtning, vurderer vil holde cirka fire måneder, hvis man bruger dem regelmæssigt. Det kunne, hvis jeg skal sige det, for eksempel være en glimrende barselsgave, fordi jeg synes det er så vigtigt at give den nybagte mor lidt velvære og hverdagsluksus – særligt hvis det er forbundet med en lovning om at trille med barnevognen imens; så er det noget nær den perfekte gave, synes jeg.
Som en lille bonus, har jeg fået lov at dele en rabatkode med jer, som virker i tre uger fra i dag. Koden er (tadadadaaa) MORTILTO.
Jeg er i hvert fald hooked på produkterne og jeg håber, at de kan være med til at gøre min hud blød og frisk, når jeg liiiige om lidt skal være værtinde for, hvad jeg mistænker bliver årets bedste fest. #Buttenbryllup!