“Du ligner at der er sprunget en atombombe på dig”.
“Se lige det åndssvage garn *navnet-på-en-ven*”.
“Er i chok. Manden skulle jo tvangsindlægges”.
Sådan nogle kommentarer stod min mand forleden model til, da han på sin facebook-side lagde et billede op, af sig selv i noget festtøj og spurgte sine følgere om det var tommel op eller tommel ned.
De fleste sagde op.
Nogle stykker sagde ned; flere af dem kom med konstruktiv kritik og syntes for eksempel, at det ville klæde ham godt med noget farve.
Og så var der alle idioterne. Ja, undskyld, men det er faktisk hvad jeg synes man er, når man pisser på folk, i deres egen dagligstue.
Vores samfund har formentlig siden dets oprindelse, været under kontinuerlig forandring. Igennem de seneste 5-10 år har de sociale medier for alvor fundet indpas og er for mange af os, blevet en fast forankret det af hverdagen, på lige fod med at sige “på beløbet” i det lokale supermarked. Vi færdes i det med samme selvfølgelighed, som vi færdes på gaden.
Derfor kan jeg simpelhen undres over, hvor komplet forskruede nogle mennesker kan være, når de helt basalt synes eller tror at det er okay, at svine andre mennesker til på de sociale medier; særligt når det er på de tilsvinedes egne sider. Jeg forstår det simpelhen ikke og jeg håber, at det er et udtryk for manglende omtanke og social intelligens, nærmere end ondskabsfuldhed.
Forleden mødtes jeg med en veninde, som fortalte om, hvordan en kvinde i et online forum min veninde bevæger sig i, havde en meget tydelig og negativ holdning til mig. En holdning hun ytrede højt og flot i deres lille, lukkede forum. En holdning jeg selvfølgelig ikke er stolt af, men som – såvel som der findes offentlige personer jeg ikke føler særligt slægtsskab med – jeg fuldt ud accepterer. Det er helt fint, fordi denne kvinde sgu da for pokker ikke forsøger at tvære mig ud, med sine negative holdninger om mig. Hun snakker om dem i et lukket forum, såvel som jeg snakker med mine veninder om noget af det, jeg ikke bryder mig om. Det er helt fair. I er lukket forum.
Noget helt andet ville det være, hvis hun enten offentligt, eller på mine egne sider ytrede sig negativt om mig; svinede mig til. Så ville jeg blive stiktosset. Og ked af det. Virkelig, virkelig ked af det.
Fordi de sociale medier er blevet så forankret en del af vores – eller i hvert fald min – hverdag, svarer en tilsvining på den måde som Thomas oplevede til sit opslag forleden, til at nogen ringer på vores hoveddør bare for lige at smide om sig med skældsord og negative fraser. Som ingen selvfølgelig gør.
Det. Er. Ikke. I. Orden.
Og forøvrigt synes jeg altså, at Thomas ser røvfræk ud i sit nye suit, som han heldigvis alligevel besluttede sig at købe.
