I sidste uge havde jeg den fornøjelse at svinge mit allerførste blogindlæg ind over den vældigt populære netavis, dagens.dk, hvor jeg så mit snit til at slå endnu et slag for vores efterfødselskroppe, som jeg også gjorde HER. Pointen med indlægget er, at det er okay, når hovedparten af os oplever, at vores kroppe ser anderledes ud, efter vi har fået børn.
Blogindlægget blev vel modtaget og jeg synes derfor det fortjener spalteplads her på mortilto.dk også.
Fire sandheder om efterfødselskroppen
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg, fra mere eller mindre nybagte mødre, har hørt sætninger som “Jeg mangler stadig lige at smide to-tre kilo før jeg når min før-graviditetsvægt” eller “det er bare som om alting har flyttet sig sydpå; jeg må snart set at komme igang med at træne, så jeg ikke længere har lår i skoene og bryster i navlen”
Men lad mig slå én ting fast, kroppen bliver hos langt, langt de fleste af os, aldrig den samme igen.
Din krop kommer aldrig til at se ud som den gjorde, før du blev gravid.
Din krop er, efter du har været gravid og har båret dit barn indeni dig i ni måneder, forandret. Din krop har igennem de ni måneder rummet et lille menneske, som har vokset sig stort og levedygtigt. Derfor er din krop forandret.
Selv hvis du kommer til at veje det samme som du gjorde, før du blev gravid, vil din krop ikke ligne sig selv. Maven er løsere, hofterne bedre og brysterne, for de fleste, i dén grad længere. For mig er det i særdeleshed huden på min mave jeg ser, som forandret. Den er stribet og løs og falder sammen i krøllede rynker, når jeg bukker mig for at samle legetøj op fra gulvet. Til gengæld er området omkring mine kraveben blevet pænere, ligesom jeg synes det klæder mine hofter at have fået lidt mere fylde.
Din krop kommer aldrig til at kunne det samme som den var i stand til, før du blev gravid
Ikke alene udseendet på kroppen ændrer sig, når man får børn. Kroppens fysiske formåen følger trop, med dårligere kondital og ringere præstationer på løbebåndet.
Ti kilometer på under en time, var standarden før jeg blev gravid. Jeg kunne i perioder finde ro i at løbe og jeg elskede den komplet afstressede følelse det kunne give mig. Nu, hvis jeg nogensinde skulle begive mig ud på en løbetur, ville jeg formentlig ikke komme længere end to-trehundrede meter, før mit bækken, som i to graviditeter har kostet både hele og halve sygemeldinger, ville takke nej og sende mig tilbage til ikke at kunne lege med mine børn på gulvet mere den dag. Eller dagen efter, for den sags skyld.
Eller trampolin – åh, lad os næsten ikke snakke om det; før jeg fik børn, kunne jeg som den glade legesyge tante, springe rundt på hoppepuder og trampoliner i timevis, så det, når jeg igen ramte græsplænen, føltes som om jeg med hvert skridt blev uretmæssigt fastholdt til jorden. Nu skal jeg bare kigge lidt for længe over mod de store runde havemonstre, før jeg kan mærke tissetrangen komme snigende. Nej, min efterfødselskrop kan ikke hoppe på trampolin i timevis. Faktisk, bliver jeg tilnærmelsesvist stolt, hvis jeg kan klare ti minutter.
Til gengæld, så kan din krop så meget, den aldrig har kunnet før
Sammen med et barn følger egenskaber, man aldrig havde troet var mulige for den menneskelige krop at besidde. Man kan for eksempel – med træthed, bevares – klare at stå op hver evig eneste time, hver evig eneste nat, for at amme/nusse/putte/skifte/trøste sit grædende barn. Sågar uden at kroppen falder ned i det søvnorgie, den inderligt higer efter.
Når dit barn har brug for at være helt tæt på dig, kan du uden problemer, bære det rundt i længere tid end det tager at cykle ned til fitness-centret og komme igennem et cross-fit-program. Samtidig har du – medmindre du er ramt af ovenstående higen efter søvnorgie – overskud til både at kysse dit barn utallige gange på panden, lave mad, støvsuge og sortere vasketøj.
Du vil blive overrasket igen og igen, over din krops nyvundne evner og styrke, som udelukkende skyldes dit moderinstinkt og dit barns tilblivelse.
Du vil – hvis du tør åbne øjnene for det – kunne finde skønhed overalt på din mor-krop
Ja, vores kroppe bliver forandrede når vi får børn. Som oftest i en retning som trækker os længere fra vores samfundsideal om den perfekte krop, som flertallet higer efter. Vores hud, mave, bryster, hofter, lår og ikke mindst vores fødder – som er vokset med op mod flere skostørrelser – er forandret; men det betyder altså ikke, at vi med ét er blevet grimme.
Vi skylder os selv, at lære at finde det smukke hos os selv, som vores børn har lært os det, at gøre hos dem.
Inden jeg fik børn, var det ikke sjældent at jeg så babyer, som jeg ikke just ville beskrive som smukke, men da jeg pludselig sad med mine egne børn, var de – uagtet hvordan de så eller ser ud – de smukkeste mennesker jeg nogensinde havde set. Jeg så dét der var smukt. Min førstefødtes usigeligt lange øjenvipper, som, når han sover, får ham til at ligne en engel eller min yngste søns smilehuller, som, da jeg opdagede dem første gang, fik mig til at græde af bare stolthed over, hvor fin jeg syntes han var.
Netop den evne, til at kunne se det smukke i selv de mindste detaljer, skal vi kvinder lære at overføre til vores syn på os selv. Det kan godt være at jeg har et usædvanligt grimt maveskind, men til gengæld har mit ansigt fået mere karakter efter jeg er blevet mor. Mine kindben er blevet mere markerede og de fine linier omkring mine øjne, giver mit smil en ekstra dybde, som jeg elsker. Den smule ekstra bredde mine hofter har fået, har givet mig mere timeglasfigur og mine ankler syner derfor slankere. Som for eksempel gør, at jeg nu, efter jeg er blevet mor, synes det er mere klædeligt til mig, at gå med nederdel, end det nogensinde før, har været tilfældet.
Dette er sandheden om vores efterfødselskroppe. De er perfekte som de er.
Selvfølgelig – eller i hvert fald helt ærligt – så kæmper jeg stadig med at acceptere hvordan min mor-krop ser ud og hvad den er eller måske nærmere ikke er i stand til. Jeg vil sågar gerne indrømme, at jeg af og til godt kan få et stik af misundelse, når jeg ser mødre med flade maver og pæne navler vise deres perfekte kroppe frem på de sociale medier, men jeg nægter at lade mig tynge af de ting, jeg alligevel ikke er herre over.
Når man har fået børn, kan man ikke længere have en ikke-mor-krop, så hvorfor bruge tid på at være ked af det?
Det eneste fornuftige må være, at sparke røv med sin mor-krop og glæde sig over, at der med børn i huset, altid er en god grund til at spise slik om fredagen.