Uden tvivl kan i dag kun blive en god dag. Særligt fordi vores sønderjyske venner i går kom forbi med verdens største bøtte nutella, som i dén grad matcher min morgenkaffe godt! Morgenen starter lige om lidt med, at jeg i smug kan spise nutella, inden jeg endnu engang kan få fornøjelsen af, at vække mine drenge med blide kys og to skåle havregrød, som står klar på spisebordet, inden jeg – eller Thomas, som i virkeligheden indtil nu i denne uge har stået for al aflevering og hentning af børnene – skal have dem ud ad døren og afsted til deres respektive pasningssteder.
Min formiddag skal derefter skydes igang med et, hvad jeg forestiller mig bliver intet mindre en et hammerhyggeligt formiddagsmøde, med en sød, sød dame, som jeg har lært at kende igennem bloggen her. Det minder mig om, hvor godt jeg har det og hvor vild, jeg i virkeligheden er med min position her i livet lige for tiden.
Arbejdet skal passes og jeg skal forfatte blogindlæg og gøre det jeg allerbedst kan lide – at lade mine fingre inspireres af tastaturet, efterhånden som et indlæg tager form. Sådan er det næsten altid.
Jeg har sjældent en særlig agenda når jeg skriver blogindlæg, med mindre det er om særligt tunge emner, som HER eller HER. Som oftest, lader jeg ordene komme til mig efterhånden og jeg elsker det, som jeg forestiller mig en ornitolog elsker at lægge sig ud på en eng og lade øjnene fange og inspireres af, hvad end der måtte være i himlen af farverige fugle.
Efter mit formiddagsmøde håber jeg på lige at kunne nå ud forbi Wackerhaus’ Lagersalg her på Østerbro, hvor man næsten skulle være et skarn, hvis ikke fristelsen skulle få lov til at vinde taletid og dankortet komme på overarbejde. We’ll see – lagerslag er for mig på mange måder som at spille lotto. Det er hyggeligt og måske kommer man hjem med det store gevinst. Eller altså, i hvert fald én eller anden form for gevinst.
Sol, regn eller vind – hverdagsglæden strømmer ind!